Vigtige+nyheder+om+certificering

Print this page Save as PDF

Implementering af DS/EN 16001 Energiledelsessystemer – Kravbeskrivelse og vejledning
DS/EN 16001 i 2. udgave udkom 29. oktober 2009. DNV søger akkreditering til denne standard.

I samråd med Energistyrelsen er det besluttet, at DS/EN 16001 skal have en 18 måneders implementeringsperiode fra udgivelsen af standarden. Det betyder, at standarden skal være fuldt implementeret for såvel nye som eksisterende certificeringer senest den 29. april 2011.

Ingen nye certifikater må udstedes til DS 2403: 2008 med gyldighedsperiode længere end 29. april 2011. Eksisterende certifikater efter DS 2403: 2008 med udløb efter denne dato skal tilbagekaldes og konverteres inden 29. april 2011.

EMAS III
EMAS, Eco Management and Audit Scheme, EU's ordning for officielt anerkendt miljøledelse, er udgivet og offentliggjort i 3. udgave den 22.12.2009 (Forordning nr. 1221/2009).

Det betyder, at der ikke kan laves verifikation efter den gamle forordning (EMAS II), fordi den er ophævet. DNV er i gang med opdatering af akkreditering efter EMAS III.

Virksomheder der ønsker registrering eller fortsat opretholdelse af registrering skal være opmærksomme på de vigtige ændringer i EMAS III. Til vejledning har DNV lavet et kort resumé af ændringer. DNV’s vejledning findes her og skal læses sammen med EMAS III. EMAS III findes på følgende website: http://ec.europa.eu/environment/emas/index_en.htm.

Bestemmelser omkring logo
DNV’s logo, som kunderne bruger til brevpapir olign., ikke må indeholde DANAK's logo efter 31.12 2010. DNV's logobestemmelser vil snarligt blive opdateret. DNV er tvunget til at indføre denne ændring, fordi DNV arbejder under DANAK’s krav. DANAK’s krav findes i akkrediteringsbestemmelse nr. 2 punkt 3.14, hvor der er anført følgende passus:

”Akkrediterede virksomheder må ikke videregive retten til at anvende DANAK's akkrediteringsmærke til andre, herunder brugere af akkrediterede ydelser.”

Implementeringshorisonten for DNV’s kunder er fastsat af DANAK og er 31.12. 2010, dvs. om et år. DNV vil gøre et nyt certificeringslogo tilgængeligt (uden DANAK’s akkrediteringsmærke) for kunderne først i det nye år. DNV's logobestemmelser vil snarligt herefter blive opdateret og publiceret på denne hjemmeside.

ISO 9001:2008
DNV arbejder med en overgangsperiode til ISO 9001:2008, som betyder at fra 15. november 2010 skal alle ISO 9001 certifikater skal være ændret til ISO 9001:2008 certifikater.
DNV’s budskab omkring den nye ISO 9001 standard er, at der reelt ikke er nogle væsentlige nye krav, som virksomheden skal tage stilling til. Hovedkonklusion om den nye standard er;

  • Ingen nye krav
  • Redaktionelle ændringer til opklaring af eksisterende krav
  • Ændringer til at øge sammenhængen til ISO 14001:2004

Overgangen til den nye standard vil blive håndteret på næstkommende audit, hvor DNV’s kunder samtidig har lejlighed til at diskutere tolkninger til de konkrete ændringer.

>>