..fra selve fest dagen - Kirsten Olesens tale
læs den her

1864 - Det Norske Veritas blev dannet
45 år før Det Norske Veritas fik sin første besigtigelsesmand i Danmark, blev virksomheden etableret i Norge. I midten af det 18. århundrede blev transporten på verdenshavene liberaliseret, og det åbne marked gav søfartsnationer nye muligheder.

NYE OG SKRAPPERE KRAV
Skibenes ringe standard og antallet af forliste skibe var baggrunden for forsikringsselskabernes ønske om dannelse af et selskab, der kunne foretage en risikovurdering af skibene. På baggrund af vurderingen blev forsikringspræmien aftalt, og nogle gange blev forsikringsdækning nægtet.
Det Norske Veritas blev stiftet af norske gensidige forsikringsselskaber, der som forsikringsbetingelse stillede krav om, at skibene havde et DNV Klasse Certifikat.
Nærmere bestemt blev Det Norske Veritas den 15. september 1864 en realitet med norske Hans E. Møller ”ved roret”. Sammen med sin landsmand, Morten Smith Petersen, var Hans E. Møller en af hovedarkitekterne bag stiftelsen af det uafhængige selskab, Det Norske Veritas.
Det Norske Veritas’ oprindelige formål var således at udvikle skibsstandarder og at besigtige skibe for at vurdere deres kvalitet og værdi. Skibene blev klassificeret afhængig af resultaterne. A1 var højeste klasse, hvilket betød et skib af god kvalitet og sødygtighed og dermed lav forsikringsrisiko.

1910 – 1920 Det Norske Veritas etableres i Danmark
Med den danske direktør, Johannes Bruhn, i spidsen blev det enstemmigt vedtaget på det Det Norske Veritas’ 54. repræsentantskabsmøde i 1909 i Christiania, at der skulle etableres en fast besigtigelsesstation i København. Københavner-stationen havde indtil da været underlagt stationen i Hamborg.
Kort tid efter mødet sendte Johannes Bruhn et brev af sted til England. I brevet stod:
”Efter bestyrelsens beslutning om at etablere en permanent besigtigelsesstation i København og om at flytte dig til denne station, beder jeg dig om at forberede dig på din nye situation i den nærmeste fremtid. Du vil senere modtage information om, hvornår den nye station skal indtages.”

EN ÅRSLØN PÅ KR. 4.500,-
Brevet blev sendt til Hr. S. J. Schjelderup i Sunderland i det nordlige England. Den 8. januar 1910 startede Hr. S. J. Schjelderup Det Norske Veritas i Danmark fra det nyoprettede kontor i Frederiksgade 10 i København. Med stillingen fulgte en årsløn på 4.500,- kroner.
Allerede syv år tidligere havde der været tilløb til, at Det Norske Veritas kunne få en fast besigtigelsesmand i Danmark. De danske skibsværfter byggede i den periode mange skibe til norske redere, der ville have DNV klassificerede skibe. De danske værfter ønskede derfor en fast mand fra Det Norske Veritas i Danmark, så den lange udflugt og rejseudgifterne frem og tilbage til Norge kunne undgås.
Udover Danmark havde Hr. S. J. Schjelderup også til opgave at stå for besigtigelsen i det sydlige Sverige, fra Varberg til Oskarshamn, og tyske havne fra Cuxhaven og østover.
Tre år efter kontorets åbning i Frederiksgade blev det flyttet til et nyt domicil i Bredgade. Med flytningen til det nye kontor i København kom også en ny besigtigelsesmand, da K. Nygaard afløste Hr. S. J. Schjelderup.

1. VERDENSKRIG
Året efter K. Nygaard tiltrådte, brød 1. verdenskrig ud i lys lue. Som mange andre virksomheder måtte også Det Norske Veritas indrette sig på, at den fire år lange krig betød, at mange planer blev ændret.
Det Norske Veritas var, som resten af verden, præget af krigen. Da krigen sluttede i 1919, blev K. Nygaard afløst af Holger Tuxen, der fik til opgave at føre Det Norske Veritas ind i et nyt årti i Danma

1920 – 1930 I krigens spor
Selvom 1. verdenskrig fandt sin afslutning i det første årti af Det Norske Veritas’ tid i Danmark, havde den stadig stor indflydelse på verdenssituationen. Opgaverne for Det Norske Veritas blev begrænset af krigens efterdønninger.

Det var fortsat de danske skibsværfter, der udgjorde kundekredsen, og medarbejderstaben blev – trods de usikre tider - udvidet med en ansat, og et nyt kontor på Skt. Annæ Plads blev taget i brug.

1930 – 1940 Skibsværfter gav vækst til DNV
Der kom så småt gang i de forretningsområder, hvor Det Norske Veritas’ medarbejdere var beskæftiget. I løbet af 1930’erne blev yderligere to ingeniører ansat, således at medarbejderstaben bestod af fire ingeniører, der sammen med besigtigelsesmanden løste de forskellige opgaver for skibsværfterne.

Fremgangen, der var at spore, blev sat i stå, da 2. verdenskrig brød ud i 1939. Danmark gik ram forbi krigens indledende fase, men dette til trods mærkede Det Norske Veritas, at det var nedgangstider. Industrierne i Danmark kørte med nedsat drift, og dermed var opgaverne få hos Det Norske Veritas i København.

1940 – 1950 Krigen sætter sine begrænsninger
I 1940 blev Danmark besat, og Det Norske Veritas rettede sig ind under de følger, som verdenskrigen bragte med sig.

NEDSAT BLUS
Kontoret på Skt. Annæ Plads blev som under 1. verdenskrig sat på halvt blus. Mens Det Norske Veritas i 1930’erne havde været i stand til at ansætte flere ingeniører, blev det nu nødvendigt at foretage nedskæringer i medarbejderstaben, der blev reduceret til en enkelt ingeniør, en kontorassistent og besigtigelsesmanden, der havde fået titlen seniorbesigtigelsesmand

1950 – 1960 En ny start
Med 2. verdenskrigs afslutning i 1945 var der i Det Norske Veritas’ femte årti som virksomhed i Danmark gjort klar til en ny start med nye opgaver, der skulle løses. Det Norske Veritas var for alvor klar til at kaste sig ud i de udfordringer, som de mange danske skibsværfter på daværende tidspunkt indbød til.

Medarbejderne havde på dette tidspunkt deres daglige gang på de danske skibsværfter.
De ansatte hos Det Norske Veritas kunne nu se frem til en ny epoke, hvor opgaverne kom til i stor stil.

1960 – 1970 DNVs glade 60’ere
NYE KONTORER
De danske skibsværfter fik vind i sejlene, og større skibe blev bygget. De store opgaver for de danske værfter betød, at Det Norske Veritas fik til opgave at stå for at kontrollere arbejdet de steder, hvor de dansk producerede skibe blev samlet. For at komme tættere på nogle af de større skibsværfter i landet blev der i løbet af 60’erne åbnet flere nye kontorer i Danmark.
Det første nye kontor uden for København blev åbnet i 1962. En stationschef og en ingeniør skulle stå for den daglige drift af det nye kontor i Aalborg. Ikke kun i Nordjylland, men også i Odense var der opgaver, som kunne beskæftige fastansatte medarbejdere. I 1965 blev kontoret i Odense åbnet. Herfra løste stationschefen sammen med en ingeniør og en kontorassistent opgaver for blandt andet Lindøværftet.

KONTOR PÅ FÆRØERNE
I 1960’erne voksede den danske stålindustri, og en betydelig fremgang kunne spores. Som kronen på værket af den fremgang, som Det Norske Veritas oplevede, åbnede kontoret i Torshavn på Færøerne i 1969 med to
ingeniører og en kontorassistent.

1970 – 1980 Udvidelse i Danmark
Det Norske Veritas fortsatte i sporet fra de glade 60’ere. Årtiet var præget af fremgangen i stålindustrien, som spillede en vigtig rolle, og som var med til at sikre Det Norske Veritas’ udvikling i Danmark.
De danske skibsværfter var med til at sætte standarden for, hvordan skibe skulle bygges, og dermed fik Det Norske Veritas fortsat flere opgaver med klassifikation af skibe.

GORM FELTET
I slutningen af årtiet fik Det Norske Veritas til opgave at stå for kontrollen ved et af de første danske offshore projekter - Gorm feltet i Nordsøen, hvor der i 1971 blev fundet olie. Produktionsplatformen blev samlet på Esbjerg Havn og holdt medarbejderne i Det Norske Veritas travlt beskæftigede. Alt lige fra rørsektioner til pladesektioner, til produktions- og beboelses platforme på Gorm feltet blev delvist produceret i Danmark. Det Norske Veritas skulle blandt andet tilsikre, at alle materialer og svejsninger levede op til de fastsatte krav.

1980 – 1990 Den store ekspansion
Fra begyndelsen af 80’erne var der fuldt tryk på kedlerne hos Det Norske Veritas. Der manglede arbejdskraft, så medarbejdere fra hovedkontoret i Norge blev sendt til Danmark for at hjælpe med at få løst de mange opgaver.

KONTOR I GRØNLAND
Opgaverne i Grønland, der på dette tidspunkt havde seks skibsværfter, blev mere og mere tidskrævende, og det blev besluttet at åbne et ’fast’ kontor. I 1981 flyttede en enkelt mand til Nuuk i Grønland for at varetage opgaverne. Samme år flyttede Københavnerkontoret til en ny adresse i Nyhavn.

SAMARBEJDE MED DUC
1981 var i det hele taget et begivenhedsrigt år. Det Norske Veritas blev involveret i projektet Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) Gas Development Project. DUC havde siden 1960’erne haft boreplatforme i Nordsøen, og i 1981 fik Det Norske Veritas til opgave at stå for den daglige kontrol af vedligeholdelse, reparationer og modifikationer af produktionsplatformene på Gorm feltet og det gamle Dan feltet. Opgaven var stor, og Det Norske Veritas havde permanent folk ude på feltet. I 1981 var produktionsplatformene til Gorm feltet klar til brug, og med endnu en stor opgave i Nordsøen var det blevet tid til at få et fast kontor i Esbjerg. I oktober 1981 bliver kontoret i havnebyen en realitet.

VINDMØLLEAKTIVITETER
Det var dog ikke kun i Esbjerg, at der kom nye medarbejdere til. Også i kantinen i Nyhavn blev pladsen mere og mere trang i takt med, at der kom flere nye ansigter til kontoret i hovedstaden. Mange af de nye opgaver, der kom til op gennem årtiet, hvor Det Norske Veritas ekspanderede, var i høj grad offshore opgaver. Et nyt og særdeles vigtigt område begyndte dog så småt at få en stor betydning – nemlig vindmøllemarkedet. Området var med til at give Det Norske Veritas endnu mere luft under vingerne, og Det Norske Veritas startede sine vindmølleaktiviteter op i 1986.

1990 – 2000 Nye store opgaver
I denne periode kom de danske skibsværfter under pres, og produktionen blev flyttet til lande med lavere produktionsomkostninger. Dette medførte massive lukninger af danske skibsværfter, hvor medarbejdere fra Det Norske Veritas havde haft deres daglige gang. Blandt de skibsværfter, der lukkede, var Burmeister & Wain, der i starten af århundredet var blandt fortalerne for at få en besigtigelsesmand fra Det Norske Veritas til Danmark.

SAMARBEJDE MED RISØ
Opgaverne på vindenergiområdet tog nu for alvor fart. Selvom mange danske værfter lukkede, befandt der sig stadig Det Norske Veritas’ ansatte de steder, hvor der tidligere var blevet bygget store skibe. Områderne blev nu i stedet brugt til at bygge vindmøller. Vindmølleindustrien bød på et væld af muligheder, og i løbet af 90’erne indgik Det Norske Veritas og Forskningscenter Risø et samarbejde om international typegodkendelse af vindmøller. Målet med aftalen var at skabe større muligheder for de danske vindmølleproducenter, således at de lettere kunne få en typegodkendelse, der også var gældende uden for Danmarks grænser.

ISO 9000 CERTIFICERING
I 1993 blev Det Norske Veritas som den første virksomhed herhjemme godkendt af Industri- og Handelsstyrelsen til at udføre certificeringer efter ISO 9000 standarden. Med retten til at benytte sig af ISO 9000 blev Det Norske Veritas i stand til at vurdere virksomheders kvalitetsstyring og udstede certifikater til dem, der levede op til standardens krav.
I 1992 flyttede Odense kontoret af strategiske årsager til Fredericia. Den fortsatte vækst på hovedkontoret nødvendiggjorde mere plads, og i 1997 flyttede Det Norske Veritas fra Nyhavn og længere mod nord til Tuborg Parkvej i Hellerup - stadig tæt ved vandet.

JERNBANEOMRÅDET
Københavns Metro blev starten på Det Norske Veritas’ aktiviteter inden for jernbanesektoren, blandt andet som Notified Body inden for EU’s direktiver for interoperabilitet af jernbaner. I forbindelse med anlæggelsen af metroen fik Det Norske Veritas rollen som den uafhængige part, der skulle verificere sikkerheden omkring tunnelbyggeriet.

2000 – 2010 Klar til et nyt årtusinde
De forgangne årtier havde budt på mange forskelligartede opgaver for Det Norske Veritas, og med indgangen til et nyt årtusinde var Det Norske Veritas klar til flere nye udfordringer. Nye områder var klar til at blive kontrolleret, certificeret og verificeret.
Vindmølleindustrien vokser yderligere og får central betydning for Det Norske Veritas, der kommer til at stå for en større og større del af kontrollen med vindmøller – både i og uden for Danmark. Det maritime område er stadig særdeles vigtigt. Blandt navnkundige skibe, der bliver klasset af Det Norske Veritas, er Skoleskibet Danmark samt flere orlogsfartøjer. Det Norske Veritas har yderligere haft den ære at blive brugt som referenceregelsæt i forbindelse med renoveringsjob ombord på Kongeskibet Dannebrog og var ligeledes involveret i certificering af indkøbte hovedkomponenter.
Det Norske Veritas når i årtiet op på at have klassificeret 100.000.000 bruttotons. Det Norske Veritas’ klassede flåde nåede omkring 1988 over ca. 50.000.000 GT, i 2004 over 100.000.000 GT, og i dag er det over 135.800.000 GT.

--- o0o ---

Det Norske Veritas i Danmark er således gået ind i det nye årtusinde med et bredere fokus, end dér hvor det hele startede: inden for søfart og sikkerhed til søs. De mange forskellige opgaver har dog stadig samme fokus - nemlig at tilbyde tjenester og kompetencer til håndtering af den lange række af risici, som virksomheder dagligt er udsat for. Sammen med sine omkring 200 medarbejdere her i landet og i Grønland, Færøerne og Island kan Det Norske Veritas fejre sit 100 års jubilæum i Danmark.
Det Norske Veritas kan som en uafhængig fond gå fremtiden i møde med endnu flere opgaver, der skal løses, med målsætningen om at sikre liv, værdier og miljø.