100 år i Danmark
Det Norske Veritas

70% af jorden er dækket af vand. Det selv samme vand, der i 1864 dannede grundlag for Det Norske Veritas’ skabelse. På det tidspunkt er transporten på verdenshavene netop blevet liberaliseret, og forsikringsselskaberne krævede, at skibene skulle certificeres, og at deres kvalitet og last skulle vurderes. DNV var skabt.

Ligesom jorden består af 70% vand, gør mennesket det. Undtagen i december, som vi lige har overstået, hvor de fleste består af 50% snaps og 50% konfekt. Det er så heldigvis overstået i januar, hvor de fleste består af 50% rodfrugter og 50% bulgur.

Men det er måske ikke helt tilfældigt, at både mennesket og jorden – normalt – består af 70% vand. Vi er tættere forbundet med planeten end vi tror, og derfor har vi alle sammen et ansvar for at sikre jorden og hinanden. Et ansvar som Det Norske Veritas siden sin begyndelse har taget meget alvorligt.

I 1910 bliver det danske DNV kontor stiftet. Skibene på verdenshavene havde i midten af 1800-tallet fået metalskrog og skrue, og der var travlt i søfartsbranchen. Derfor var de danske skibsværfter henrykte, da de endelig fik en fast mand til Danmark fra Det Norske Veritas. Helt præcist den 8. januar 1910 sætter Hr. S.J. Schelderup sig i direktørstolen med en årlig løn på 4.500 kr. Ikke dårligt, når man tænker på, at en pilsner i 1910 kostede 11 ører og en liter mælk 14 ører.

Da DNV har eksisteret 2 år i Danmark, altså i 1912, præsenterer geologen Alfred Wegener teorien om, at kontinenterne på jorden, som de DNV certificerede skibe sejler imellem, bevæger sig lige så stille, og at alle kontinenter engang var samlet i et superkontinent. Ikke desto mindre bliver verden mere splittet, end den nogensinde har været før, da første verdenskrig bryder ud i 1914. Krigen sætter dagsordenen, og DNV må lige som alle andre indrette sig under den. I 1918 slutter krigen slutter, og DNV mærker tydeligt, at den har sat sine spor hos skibsværfterne. Men som Einstein 2 år tidligere – i 1916 – havde udtrykt det i sin relativitetsteori , er alting relativt, og omstændighederne taget i betragtning er det måske slet ikke så dårligt endda, at kunne udvide med en ingeniør og flytte til en fin adresse på Skt. Annæ Plads efter 1. Verdenskrig.

I 1927 præsentere en belgisk astronom den tidligste udgave af den berømte big bang teori. Og i starten af 30’erne sker der et mini big bang i DNV. Tiden er præget af opgang og udvikling, og der bliver ansat flere ingeniører. Men verden skal snart blive rystet igen. I 1939 – 4 år efter Richterskalaen er blevet defineret – bryder 2. Verdenskrig ud.

Bølgerne går højt, men Søfarten ligger stille, og man har næsten brug for det elektronmikroskop, der var blevet opfundet i 1936, for at kunne få øje på DNV’s medarbejderstab i Danmark. 2. Verdenskrig gør ondt, men DNV bevarer sit DNA i form af en ingeniør, en kontorassistent og seniorbesigtigelsesmanden – på omtrent samme tid, som Canadieren Oswald Avery beviser, at det mystiske arvestof, som bestemmer hvordan vi ser ud, netop er DNA molekylet.

"We have no choice; whether we like it or not, we have to do research".

Året er 1951 og den nyansatte direktør Georg Vedeler er ikke i tvivl om, hvilken strategi, der skal føre til vækst. I 1954 bliver forskningsafdelingen indviet, og den har siden da spillet en stor rolle hos Det Norske Veritas.

Også gennem forskning har DNV sikret liv, værdier og miljø. Som en fondsejet virksomhed er der ingen aktionærer, der skal have del i det overskud, DNV generere. Det bliver udelukkende brugt til forskning, der giver værdi for kunderne og skaber udvikling på alle fronter.

Helt symbolsk bliver laseren opfundet i 1960, hvor DNV står endnu skarpere end nogensinde før, efter at forskningsafdelingen er blevet en realitet.

I 1967 lykkes det en britisk biolog at lave en nøjagtig kopi af et levende væsen. En frø bliver klonet, selvom DNV godt kunne have brugt, at det var flere dygtige ingeniører, der blev klonede. Der ansættes og ansættes og ansættes, og mange DNV ansatte er konstant på farten for at løse nye opgaver. Helt til månen når de ikke, før Armstrong i 1969 som det første menneske sætter sin fod på en anden klode, men der bliver åbnet kontorer i både Aalborg, Odense og i Torshavn i Færøerne. 
Fra den færøske hovedstad skal to ingeniører og en kontorassistent løse de daglige opgaver.

DNV rider på en bølge af succes takket være De danske skibsværfter, der i den grad er med til at sætte standarden for, hvordan moderne skibe skal konstrueres. Ting man kun turde drømme om, bliver til virkelighed, og der bliver fundet olie i Gorm feltet i Nordsøen. Der skal bygges en produktionsplatform, og det er DNV’s opgave at kontrollere, at den lever op til de strenge krav og regler.

I 1975 kommer den første hjemmecomputer i handlen i USA, og det er også i den periode, at moderne It begynder at vinde indpas i DNV. Papirer, papirer og flere papirer plejede at være med under armen, når DNV var på inspektion, der blev skrevet via Telex og kommunikeret på Duplex radio over Blåvand Radio. Det må siges at have ændret sig radikalt i forhold til i dag, hvor verdens førende teknologier bliver brugt og udviklet hos DNV.

I dag kan selv ganske små computere udføre beregninger, der ville have været helt utænkelige for den gode Hr. S.J. Schelderup, der startede DNV i Danmark for 100 år siden. Computere bliver aldrig trætte, de skal ikke have kaffe og tager ikke 3 uge på sommerferie hvert år. Men de er stadig kun et hjælpemiddel. Uanset hvor mange flotte instrumenter og maskiner vi tager i brug, er hjernen stadig det vigtigste redskab hos DNV.

I starten af 80’erne bliver fjelde skiftet ud med frikadeller for mange norske DNV ansatte, for der er så travlt i Danmark, at det norske hovedkontor må komme til undsætning. DNV får bl.a. den store opgave, at stå for den daglige kontrol, vedligeholdelse og reparation af Dansk Undergrunds Consortium boreplatform i Nordsøen. En opgave der varetages fra det danske hovedkontoret, der nu ligger i Nyhavn, og fra det nyåbnede kontor i Esbjerg.

Aktiviteterne og samarbejdet på den nordlige halvkugle stopper ikke her, og i 1981 åbner Det Norske Veritas kontor i Nuuk i Grønland. På den sydlige halvkugle sker der også ting og sager. 1985 erklærer britiske forskere, at de har fundet et hul i ozonlaget over Antarktisk. Det ozonlag, som franskmanden Charles Fabry tilbage i 1913 beviste eksisterede.

Fra 1988 begynder man for alvor at blive klar over, at jorden bliver varmere pga. drivhuseffekten. Effekten skyldes at gasserne i atmosfæren – bl.a. CO2 – holder på varmen fra solen, som var det et drivhus. Men det er ikke solmodne tomater og sprøde agurker, der bliver høste. Det er derimod kritiske tilstande for hele vores klode, der er resultatet. Derfor kommer der fokus på en række nye risikofaktorer, der skal vurderes og minimeres, og det kommer til at spille en stor rolle for DNV’s arbejde fremadrettet.

90’ernes øgede fokus på miljø og klima skaber udvikling hos DNV. Over hele kloden kommer der fokus på grøn og miljørigtig energi, og udviklingen af vindmøller stormer derud af. I 1993 indgår DNV et samarbejde med Forskningscenter Risø, der skal gøre det lettere for danske vindmølleproducenter at få en godkendelse, der også kan bruges udenfor de danske grænser. DNV WIND er skabt.

DNV er nu både stærke til vands og i luften. Men også til lands bliver 90’erne det årti, hvor Det Norske Veritas gør sig bemærket. Som det første selskab i Danmark bliver DNV godkendt af Industri- og Handelsstyrelsen til at udføre certificeringer efter ISO 9000 normen. Det betyder, at DNV kan vurdere andre virksomheders kvalitetsstyring og udstede certifikater til virksomheder, der lever op til de stillede krav. Langsomt udvides forretningsområdet, og Det Norske Veritas udvikler sig til det DNV, som vi kender i dag.

Her – i det nye årtusind – løser cirka 9000 ansatte på 300 kontorer i 100 lande verden over mange, mange forskellige opgaver. Det er svært at spå om fremtiden, og for 100 år siden havde ingen turde gætte på, at DNV’s 200 danske ansatte i dag ville løse opgaver inden for så forskellige områder som maritim, olie & gas, vindenergi, jernbane, bygningers sikkerhed, certificering og rådgivning. Ens for alle opgaverne er det dog, at det fortsat drejer sig om at tilbyde tjenester, kompetencer og håndtering af de mange risici virksomheder dagligt er udsat for.

Risici er en del af vores verden og vil altid være det. Ingen udvikling uden risici – det er udviklingens tveæggede svær. Vi kan ikke undvære udviklingen, men med den følger risici. Heldigvis er der meget man kan gøre for at minimere nye risici, og det er her en vurdering og rådgivning fra en objektiv 3. part bliver relevant. Som Einstein sagde det:

You can’t solve problems with the thinking that created them.

Som de sidste 100 års historie viser, er det ikke noget nyt, at verden udvikler sig. Det er den hastighed det sker med i dag, der er interessant. Jo hurtigere udviklingen går, jo højere krav stiller det til DNV. Når vi arbejder med at sikre liv, værdier og miljø, skal vi altid yde vores bedste, og hver og en hos DNV arbejder med ansvarlighed, sikkerhed og kvalitet i alle led.

Som en virksomhed, der har eksisteret i 100 år og overlevet 2 verdenskrige, har vi bevist, at vi kan tilpasse os den verden vi lever i, og løse de udfordringer vi står overfor. Vi har bevist, at vi aldrig går på kompromis, men altid kæmper for at gøre tingene bedre.

Selvom man arbejder med hjernen, må man aldrig glemme at have hjertet med. Det skaber høj moral, kreativitet og produktivitet. Gennem vores arbejde skal vi værne om hinanden og den jord vi får vores ressourcer og rigdom fra. Vi har trods alt 70% vand til fælles med den, som ikke kun har skabt grundlaget for DNV, men også for livet og mennesket.