Cybersikkerhedsmåneden - DNV Konference

Gør NIS2-compliance til en forretningsfordel med ISO 27001

30. oktober, 9:00-17:00, Tivoli Hotel & Congress Center
Cyber Security Day Denmark October 2023

Cybersikkerhedsmåneden

Gør compliance til en forretningsfordel med ISO 27001

Kontakt os for yderligere information

Interesseret i vores event?

Tilmeld dig her

Vi er glade for at byde velkommen til en spændende konference om cyber- og informationssikkerhed, der er en del af den danske Cybersikkerhedsmåned.

På konferencen vender vi tingene på hovedet: Glem lovgivningens pres og tag i stedet udgangspunkt i din virksomheds forretning, når du skal arbejde med sikkerhed og compliance.

Selvfølgelig sætter vi også fokus på de nye EU-krav inden for cyber- og informationssikkerhed, kendt som NIS2 – men først og fremmest sætter vi fokus på, hvordan du kan transformere overholdelsen af lovgivningen til en forretningsfordel, der styrker din forretning.

Skynd dig at tilmelde dig! De første 50 der tilmelder sig får en Early Bird gave, nemlig bogen "Kampen om Fremtiden. Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder" som er udkommet på Gyldendal Business. Forfatteren Thomas Terney slutter konferencen af med en uformel talk om Cyber- og informationssikkerhed. Bogen uddeles til de 50 heldige deltagere ved check-in på konferencen.

Mere om den viden du får med hjem

NIS2 er målrettet virksomheder, der har samfundskritisk betydning – men i praksis vil kravene påvirke mange andre virksomheder, fordi der også er krav om at sikre virksomhedens leverandørkæde.

Og selv om lovgivningen sætter en skarp ramme for mange, så er cyber- og informationssikkerhed relevant for alle virksomheder. Også selv om man ikke direkte er omfattet af lovgivningen.

På konferencen vil vi udforske, hvordan ISO 27001 kan tilpasses forskellige organisationer og deres unikke udfordringer. Vi vil høre fra eksperter og virksomheder, der allerede arbejder med ISO 27001, og som deler deres indsigter om best-practice, succeshistorier og innovative tilgange til at opnå compliance og samtidig skabe mærkbar værdi for virksomheden. Vi opfordrer alle deltagere til at engagere sig aktivt, udveksle erfaringer og opbygge netværk for at styrke den kollektive indsats mod en mere sikker, digital fremtid.

NIS2-kravene understreger behovet for at etablere en robust og holistisk tilgang til cyber- og informationssikkerhed. I denne sammenhæng har ISO 27001 vist sig som det førende værktøj til at opnå overholdelse af lovgivningen og samtidig skabe værdi for virksomheder. ISO 27001-standardens holistiske og omfattende ramme giver en solid struktur for den øverste ledelse til at være i kontrol med forretningsmæssige risici, have styr på beredskab og business continuity.

Ved at implementere ISO 27001 opnår virksomheder ikke kun overholdelse af NIS2-kravene, men de tager også et skridt mod at styrke deres overordnede cyber- og informationssikkerhed. ISO 27001 fremmer en kultur, hvor risikostyring og sikkerhed bliver integreret i virksomhedens DNA. Ved at håndtere væsentlige risici og trusler øger virksomhederne ikke blot deres modstandsdygtighed over for potentielle angreb, men de opnår også en konkurrencefordel ved at demonstrere pålidelighed og  - skal vi kalde det ”omsorg” – for kundernes data og interesser.

Vi ser frem til en inspirerende og lærerig konference, hvor vi sammen udforsker vejen mod stærkere cyber- og informationssikkerhed gennem NIS2 og ISO 27001.

Ved at dele erfaringer og viden kan vi sikre en mere tryg og pålidelig digital verden for os alle.

Kontakt os for yderligere information

Interesseret i vores event?

Tilmeld dig her

Få mere viden

Oversigt over vores kurser i informationssikkerhed

Informationssikkerhed er fremover på den ledelsesmæssige agenda. ISO 27001 er den ”best practice” standard, der kobler informationssikkerhed og god virksomhedsledelse sammen.

Bliv klar til NIS2 med en ISO 27001 certificiering

Download vores NIS2-brochure her.

Self-assessment suite

Med vores self-assessment af informationssikkerhed kan du vurdere, hvor godt du kender standarden ISO 27001 og ISO 27701, og om dit ledelsessystem er klar til brug.