Certificeringer indenfor dyrevelfærd

DNV udfører audits i landbruget indenfor flere forskellige dyrevelfærdsstandarder.

DNVs opgave

Siden 1. januar 2023 har DNV certificeret de danske griseproducenter indenfor DANISH Produktstandard, samt en række forskellige specialstandarder både med og uden tilknytning til DANISH. En del af DANISH er også DANISH Transportstandard og her er transportører og eksportører af grise og kvæg lige ledes blevet certificeret siden 2023, det gælder både danske og udenlandske transportvirksomheder. Fra november 2025 skal DNV certificere mælkeproducenter under Dyrevelfærdsmærket. Der er tale om de producenter der leverer mælk til Arla og skal leve op til reglerne for niveau 1 og 2.

Hvis du er interesseret i mere om et af de tre områder, kan du læse mere her:

Om DNV

DNV har over 10.000 kunder inden for den globale fødevareindustri.
Med fem kontorer i Danmark, omkring 100 medarbejdere og et dedikeret team inden for fødevarebranchen på over 30 medarbejdere, er DNV en kompetent partner, der leverer audits og inspektioner med et højt fagligt niveau, baseret på vores erfaringer inden for landbrug og fødevareindustrien.

DNV er en uafhængig leverandør af tredjepartsvurderinger og risikostyring, der opererer i mere end 100 lande. Gennem sin brede erfaring og dybe ekspertise fremmer DNV sikkerhed og bæredygtighed i erhvervslivet, sætter industristandarder og inspirerer og opfinder løsninger. 

DNV er en af verdens førende udbydere af certificering, sikring og risikostyring. Uanset om vi certificerer en virksomheds ledelsessystem eller produkter, tilbyder uddannelse eller vurderer forsyningskæder og digitale aktiver, sætter vi kunder og interessenter i stand til at træffe kritiske beslutninger. Vi er forpligtet til at støtte vores kunder i at omstille sig og realisere deres langsigtede strategiske mål på en bæredygtig måde og dermed kollektivt bidrage til FN's mål for bæredygtig udvikling.

For dig som er landmand

Vi vil her beskrive auditforløbet, så du som producent kan være bedst muligt forberedt til dit kommende kontrolbesøg.

Det første du som producent skal, er, at du skal søge om certificering. Dette gør du ved at udfylde ansøgningsformularen på den side der er relevant for din produktion; grise, kvæg eller transport.

Denne ansøgning vil efterfølgende blive betragtet som en kontrakt mellem dig og DNV. Du skal læse og acceptere certificeringsbetingelserne, samt gøre dig bekendt med priser og GDPR-regler, disse finder du sammen med ansøgningen.

Når ansøgningen/kontrakten er udfyldt, vil du blive kontaktet af en auditor, som vil følge dig gennem hele certificeringsprocessen. Du og auditor aftaler, hvornår første audit vil finde sted. I forbindelse med planlægningen skal du være opmærksom på, at auditor ofte har flere besøg den samme dag, dagene bliver derfor planlagt, så de besætninger med højest sundhedsstatus vil blive besøgt først på dagen. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at din sundhedsstatus er registret korrekt på CHR eller spf-sus.dk, da det er deres besøgsregler auditor følger. Skulle der ske ændringer i din besætnings sundhedsstatus efter du har lavet en aftale med auditor er det vigtigt at du kontakter auditor med denne information. 

Når du og auditor har lavet en aftale om besøg, vil du modtage en mail som bekræfter jeres aftale. I denne mail finder du en del relevant information, som du kan bruge i forbindelse med audit. 

Den dag du skal have audit, møder auditor op på den ejendom I har aftalt at mødes på. Auditor vil i en grisebesætning finde forrummet og gå ind der, hvis ikke I har aftalt andet. I en kvægbesætning, vil auditor møde dig på gårdspladsen. Auditor forbliver i den urene zone indtil du eller en af dine medarbejdere byder auditor velkommen i besætningen. Du må meget gerne udlåne besøgstøj enten engangs- eller almindelige kedeldragter. Har du ikke dette har auditor engangsdragter med. 

Audit starter med et kort indledende møde, hvor auditor præsenterer sig, og I, i fællesskab bekræfter formålet med audit og den fremsendte auditplan. Derefter skal du vise auditor gennem hele din besætning. I skal ind i alle stalde og sektioner, så auditor bliver præsenteret for alle dyr. Du skal vise auditor foderlade og evt. andre rum hvor foder opbevares, desuden skal rum hvor medicin opbevares også vises frem. I besætninger hvor dyrene har adgang til udearealer, skal disse også fremvises, eller hvis der er andre udeområder, der er relevante for, at auditor kan få besvaret kontrolpunkterne i tjeklisten, skal du også vise auditor dem. Det kan eksempelvis være udleveringsområder til både levende og døde dyr.

Efter besætningsgennemgangen skal auditor have fremvist de relevante dokumenter og auditor vil udfylde tjeklisten, samt stille uddybende spørgsmål til de forhold der er set ved besætningsgennemgangen. Efter gennemgang af dokumenter og når tjeklisten er udfyldt, vil auditor opsummere de afvigelser der eventuelt er, og oplyse dig om de sanktioner, der er for hver enkelt afvigelse. Du vil modtage en foreløbig auditrapport inden auditor forlader din ejendom og du vil dermed i langt de fleste tilfælde kende resultatet af audit.

Hvis du efter endt audit skal indsende opfølgende dokumentation, skal dette ske til den auditor, som har besøgt dig. Auditor vil derefter lukke afvigelserne og sende auditrapporten videre til endelig godkendelse og certifikatudstedelse. Du vil herefter modtage den endelige auditrapport og dit nye certifikat pr. mail.

Vi glæder os til at møde dig på din ejendom.

Skulle du have nogle spørgsmål kan du finde vores kontaktoplysninger nedenfor.

Teamet

Vibeke Bagger, Food & Beverage Manager
E-mail: vibeke.bagger@dnv.com
Telefon: +45 60 43 38 53
 
Sofie Tønder, Scheme Coordinator/Lead Auditor
E-mail: sofie.tonder@dnv.com
Telefon: +45 60 35 15 89
 
Jesper Lyhne Bækgaard, Lead Auditor
E-mail: jesper.lyhne.bakgaard@dnv.com
Telefon: +45 60 35 15 84
 
Jesper Schultz, Direktør for DNV Business Assurance Denmark A/S
E-mail: jesper.schultz@dnv.com
Telefon: +45 21 91 25 88

Mere information om certificeringer indenfor dyrevelfærd