Skip to content

Blog 5: Lederskab

Blog 5: Lederskab

Lederskab i fokus 

Under punkt 5.1 - Lederskab og engagement følger begge standarder nøje det fælles indhold i High Level Structure (HLS). Dette omfatter en række vigtige aktiviteter, hvor topledelsen har brug for at vise lederskab og engagement i ledelsessystemet. Deri ligger en afgørende nyskabelse - topledelsen skal udvise lederskab over for ledelsessystemet snarere end blot demonstrere engagement.  Det er helt i tråd med afsnit 4, som også forsøger at placere ansvaret for ledelsessystemet på det højeste ledelsesniveau - og gøre det til et centralt element i organisationen og dens centrale forretningsprocesser og aktiviteter. Det betyder ikke, at ledelsen skal være i stand til at recitere samtlige mål for indsatsen - det betyder, at en intern eller ekstern interesseret part frit kan tage en diskussion med ledelsen om centrale og kritiske aspekter af virksomheden.  

Ikke de store forandringer 

Med punkt 5.2 – Kvalitet og miljøpolitik er vi på velkendt land med indhold, der ligner den eksisterende ISO 9001 og ISO 14001, herunder de fælles krav om intern og ekstern tilgængelighed, som skal dokumenteres og kommunikeres i organisationen. Med det sidste punkt 5.3 - Organisatoriske roller, ansvar og beføjelser, er der også overlap til det indhold og de principper, vi finder i den eksisterende ISO 9001 og ISO 14001. Men ligesom for punkt 5.1 er det rettet mere mod topledelsen. Den har ansvaret for, at systemet er besat med de rette ressourcer og bliver kommunikeret og forstået i organisationen. 

Den kvalitetsansvarlige  

Den kvalitetsansvarliges rolle er udeladt i de nye standarder. Et tema, som har skabt en vis debat på de seneste ISO 9001 og ISO 14001 seminarer med spørgsmål om, hvad der vil ske med alle de kvalitetsansvarlige på tværs af organisationerne. Faktisk indeholder standarderne stadig alle de vigtigste aktiviteter og ansvarsområder, der tidligere lå i den kvalitetsansvarliges rolle. Men de retter sig mere direkte mod kernen i organisationen - herunder topledelsen. Det vil forhåbentlig medføre, at ledelsessystemet ikke længere blot bliver ”placeret” på den kvalitetsansvarliges bord.  Sammenfattende indeholder afsnit 5 en del, som vi allerede kender fra de gamle standarder. Den væsentligste forskel er, at ansvaret mere lægges over på ledelsen. Det forventes, at topledelsen går aktivt og engageret ind i arbejdet med ledelsessystemet. 

I min næste blog ser vi på en mere væsentlig ændring - Blog 6: Planlægning.

Kontakt os for support om en smidig overgang til ISO 2015 .

Har du spørgsmål eller kommentarer til ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015? Så stil dem i vores LinkedIn gruppe omhandlende fremtidens ledelesessystemer, hvor DNV GL auditorer sidder klar til at svare dig.