Mode: Cirkulære modeprodukter er synlige

Inden for de sidste 12 måneder har 67,6 % set et cirkulært modeprodukt i en butik eller online. Mere end halvdelen har købt mindst ét cirkulært modeprodukt. I alt 32,4 % har ikke set et cirkulært modeprodukt, hvilket understreger mulighederne for at forbedre markedsføringen og kommunikationen omkring cirkulær mode. De yngste (18-24 år) er mest engagerede, idet 84 % har set et cirkulært modeprodukt, og 43,6 % har købt mindst ét.

Mode: Stil og købekraft styrer cirkulære købsbeslutninger

De primære grunde til at vælge et cirkulært produkt er stadig stil og pris. På tredjepladsen kommer bidrag til miljømæssige og cirkulære formål. Virksomhederne bør fremhæve værdien af grønnere og cirkulær produktion og bæredygtige materialer, men skal samtidig tage hensyn til præferencer og karakteristika for det segment af kunder, som produktet er rettet mod, f.eks. stil eller købekraft. Prisen er især relevant for de yngre generationer, hvilket potentielt hænger sammen med deres købekraft. For personer på 55 år og derover scorer bæredygtighed over gennemsnittet (38,3 %). Selv om prisen ikke er irrelevant, er de villige til at betale mere end deres yngre kolleger, hvilket måske tyder på, at når købekraften stiger, stiger også muligheden for at handle mere frit og i overensstemmelse med personlig overbevisning.

Mode: Pris er et smertepunkt for engagement

For de forbrugere, der har valgt ikke at købe et produkt, er prisen et klart smertepunkt (34,1 %). Lidt efter følger faktorer som "troede ikke, at kvaliteten ville være den samme" (15,9 %) og "stolede ikke på de tilhørende oplysninger" (10,3 %). Selv om modebranchen generelt synes at være god til at formidle produktanprisninger, kan der være behov for at skabe mere tillid og sporbarhed, især over for forbrugerne. Dette kan være en udfordring i lyset af de yngre generationers faldende tillid til mærker og de oplysninger, der deles.

Mode: Engagement i slutningen af livscyklussen er højt og drevet af personlige årsager

Der synes at være en stor bevidsthed om genbrug og genanvendelse og mindre affaldsmentalitet end tidligere, idet 89,2 % har gjort brug af mindst én mulighed for at afslutte livscyklussen. Heraf har 49,7 % doneret til velgørende organisationer eller et goodwillprogram, 37,9 % har sørget for at genbruge et produkt, 32,7 % har repareret produkter og 31,6 % har videresolgt dem til et brugtmarked. De høje tal vedrørende velgørenhed og goodwill kan muligvis forklares med, at det i mange lande er let at donere.

De yngre generationer synes at være mere interesserede i genbrug (45,8 % af de 18-39-årige), mens de over 55-årige fokuserer mere på reparation (43,4 %).

Forbrugerne har en tendens til at engagere sig af personlige årsager, f.eks. ved at gøre noget for samfundet (52,9 %) eller ved at rydde op i tingene (43,3 %). Som forventet er adgang til programmer for livets afslutning en vigtig faktor (42,1 %).

Mode: Forbrugerne tager flere aspekter i betragtning, når de beslutter sig

Flere aspekter synes at spille ind, når forbrugerne beslutter, om de vil købe cirkulære produkter. Oplysninger om det økologiske fodaftryk er vigtige for 49,1 %, arbejds- og ansættelsesforhold for 45,7 %, produktets kvalitet for 38 % og certificeringer, verificerede mærker og validerede bæredygtighedskrav for 37,8 %. Herefter følger oplysninger om forsyningskæden (35,1 %) og oplysninger om pleje, reparation og bortskaffelse af produktet (35 %). Dette billede viser, at producenter og mærker har flere cirkulære dimensioner, som de kan være aktive på.

Elektronik: Daglig brug og relaterede risici påvirker beslutningerne

Alle aspekter - med en kombination af svarene "meget vigtigt" og "ret vigtigt" - får en vurdering på 66 % eller derover. Selv om undersøgelsen fokuserer på små elektroniske produkter og apparater, kan prisen på produkterne påvirke dette billede. De aspekter, der er tættest på forbrugerens daglige brug og den dermed forbundne risiko, synes at have den højeste prioritet. Blandt de vigtigste aspekter er holdbarhed og den tilhørende information og garanti (88,2 %), muligheden for at reparere og adgang til reparationstjenester (83,7 %) og bæredygtighed i slutningen af levetiden (78,3 %). Dette kunne være i overensstemmelse med den nuværende synlighed, der gives cirkulære programmer for forbrugerelektronik, som f.eks. genbrug, reparation og returnering.

Elektronik: Gamle produkter har tendens til at blive hjemme

Af de adspurgte har 27,7 % stadig deres ødelagte elektroniske apparater i huset. Kun 20,7 % har genbrugt det gennem et lokalt tilgængeligt program. Hvis enheden stadig virker, genbruger 19 % den. Mindre elektroniske apparater kan let opbevares i hjemmet, så folk har mindre incitament til at genbruge dem. Desuden har der været en tendens til, at der ikke er blevet gjort god reklame for tilbagetagelsesprogrammerne. Hvis forbrugerne ikke ved, at de kan returnere produkter, bliver materialer, der stadig har en restværdi, måske aldrig genanvendt.

Elektronik: Personlige årsager driver engagementet i forbindelse med udtømning

I alt 95,4 % har valgt mindst én mulighed for udtømning, og 53 % af dem gjorde det for at bidrage til samfundets fordele og miljøet. For 41,8 % var det fordi det var let at gøre, bekvemt og tilgængeligt, og for 34,2 % var det for at rydde op. Det personlige perspektiv og motivationen synes at være styrende for forbrugernes adfærdsmønster.

Finansielle incitamenter scorer også ret højt (31 %). Dette kan hænge sammen med elektronikindustriens mere strukturerede programmer for tilbagetagelse af varer og bevidstheden om brugte elektroniske produkters restværdi.

Personer over 55 år er mere villige til at bidrage til et mærkes strategi (25,6 % mod 20,2 % generelt), hvilket indikerer en følelse af loyalitet og en mulighed for elektronikvirksomhederne til at nå ud til denne aldersgruppe.

Plast: Næsten halvdelen overvejer emballagens bæredygtighed

Bevidstheden om plastemballage er overraskende stor. I alt 49,5 % sagde, at de havde besluttet ikke at købe et produkt, fordi emballagen ikke var bæredygtig. Den store opmærksomhed, som medierne har rettet mod dette - især mod plastikforurening af havene - kan være en medvirkende faktor. Det kan muligvis også forklare de endnu højere tal blandt de yngre generationer, dvs. 61,8 % af de 18-24-årige og 58,6 % af de 25-39-årige. De, der svarer "nej", kan muligvis være påvirket af, at det er muligt at genbruge plast gennem genbrugsprogrammer i hjemmet.

Plast: Genbrugsprogrammer påvirker opfattelsen af plast

I alt 29,9 % svarer, at plastemballage altid er skadelig, mens 35,7 % svarer, at den kun er skadelig, hvis den ikke bortskaffes korrekt. Presset fra medierne, især i forbindelse med plastikforurening af havene og dens indvirkning på biodiversiteten, kan muligvis påvirke dette billede. Det store antal respondenter, der svarer, at plastemballage er acceptabel, hvis den bortskaffes eller genanvendes på forsvarlig vis, viser, hvor vigtige genanvendelsesprogrammerne er.

Plast: De fleste løsninger betragtes som bæredygtige

Alle de fremlagte muligheder er blevet opfattet som bæredygtige. De mest bæredygtige er en returordning (78,2 %), emballage fremstillet af genbrugsplast (78,1 %), emballage fremstillet af andre materialer som papir eller glas (77,4 %) og bioplast (68,4 %). Da alle muligheder anses for at være bæredygtige, behøver virksomhederne ikke at tage hensyn til forbrugernes bevidsthed i deres beslutning om bæredygtig emballage. De kan fokusere på deres interne processer, beregne den faktiske indvirkning af hver enkelt løsning og vælge den, der er mest cirkulær.

Plast: Forbrugerne skelner ikke mellem "genanvendelig" og "genanvendt" emballage"

Der er ikke nogen klar forståelse af forskellen mellem "genanvendelig emballage" og "plastemballage, der er genanvendt", dvs. emballage fremstillet af plast efter forbrugsbrug. Den manglende bevidsthed hos forbrugerne er en risiko, som favoriserer virksomheder, der kun investerer i genanvendelige materialer frem for emballage fremstillet af genanvendt plast efter forbrugsfasen. Genanvendelig plastemballage er kun potentielt cirkulær; dens cirkularitet afhænger af, at forbrugeren bortskaffer emballagen korrekt, så den kan blive genanvendt. Derimod er fremstilling af emballage af genbrugsmaterialer et virkelig cirkulært initiativ.

Plast: Samfundet bevæger sig ikke hurtigt nok

En overraskende stor del af dem siger, at de ikke mener, at samfundet bevæger sig hurtigt nok i retning af cirkulære plastprodukter (59,5 %). De yngre generationer synes dog at være lidt mere optimistiske, idet 49,7 % (18-24 år) og 50,4 % (25-39 år) mener, at vi bevæger os ret hurtigt. Dette kan skyldes, at disse aldersgrupper gør en indsats, føler, at de bidrager og dermed oplever større fremskridt i retning af en cirkulær fremtid.

Plast: Mere innovation og regulering er nødvendig

Blandt dem, der ikke mener, at samfundet ikke bevæger sig hurtigt nok i retning af cirkulær plast, mener 19,9 %, at vi har brug for mere materialeinnovation for at fjerne plast, mens 15,6 % mener, at vi har brug for mere regulering og håndhævelse. I alt 12,8 % mener, at mærker, der bruger plastemballage, bør gøre mere. Kun 11,2 % lægger ansvaret på forbrugerne for kun at købe bæredygtig emballage og genbruge den. Det tyder på, at forbrugerne ser dette som et systemisk problem, der skal løses i bund og grund af virksomhederne og gennem lovgivning for at ændre samfundets kurs og den enkeltes adfærd. Det er interessant, at aldersgruppen 18-24 år tror mere på regulering (20,9 %), mens de over 55 år i højere grad ser på øget innovation (32,2 %) og forbrugerinddragelse (18,3 %). Dette kan måske være påvirket af denne aldersgruppes erfaring med, at sådanne former for regulering har haft en tendens til at have begrænset effekt.

TILBAGE TIL DETALJERET INDSIGT