Resultaterne afspejler en bekymring blandt Danmarks kritiske infrastrukturs topledelse omkring evnen til at bevare kontrol over egen digitale skæbne og mindske afhængigheden af udenlandske teknologileverandører i en tid med stigende globale spændinger.
“Den geopolitiske situation behøver ikke at betyde, at danske virksomheder skal udelukke leverandører fra ikke-allierede lande. Men de skal finde ud af, hvordan de håndterer potentielle risici i forsyningskæden i en foranderlig verden. Det globale landskab er mere ustabilt, men de grundlæggende principper for god risikostyring er de samme. Hvad der har ændret sig, er ikke logikken, men indsatsens omfang,” siger Stefán Kristjánsson, Salgschef, Danmark, hos DNV Cyber.
Rapporten, "How Cyber Resilient is Denmark?", bygger på en undersøgelse af 200 ledere inden for danske organisationer med kritisk infrastruktur og 500 borgere. Den viser især forsyningskædens cybersikkerhed som en hastigt voksende risiko for Danmarks kritiske infrastruktur. Forsyningskæder udgør nemlig attraktive mål for cyberangreb, da de potentielt kan give et enkelt adgangspunkt til flere organisationer og systemer, herunder organisationer inden for kritisk infrastruktur.
Sårbarheder i forsyningskæden har allerede vist sig at have alvorlige konsekvenser i Danmark. Et eksempel er ransomware-angrebet på IT Hotellet i 2024, en lokal hosting- og datacentertjeneste, der understøtter Odense Universitetshospital. Her fik angribere adgang via en leverandørforbindelse og forstyrrede hospitalets drift.
En farlig optimisme trods sårbarhed
Selvom sikkerhedsrisici i forsyningskæden stiger, viser DNV Cybers undersøgelse, at danske topledere inden for kritisk infrastruktur er mindre tilbøjelige end deres nordiske kolleger til at tro, at et cyberangreb rettet mod centrale eksterne leverandører vil have en øjeblikkelig eller væsentlig indvirkning på deres organisations operationelle kapacitet. Det står i kontrast til, at færre end halvdelen (46%) udtrykker reel tillid til deres organisations forsyningskædesikkerhed.
Det farlige paradoks skyldes, at ledere, selvom de anerkender de bredere risici fra tredjepartsleverandører og geopolitisk ustabilitet, forbliver optimistiske omkring egen organisations evne til at håndtere truslerne. Det medfører en undervurdering af den komplekse og indbyrdes forbundne natur af moderne forsyningskæder.
“I mange tilfælde er organisationers tillid til forsyningskædesikkerhed ikke underbygget af klar indsigt i leverandørsikkerhed eller et fælles beredskab for hændelser. Det skaber en blind vinkel. Angreb på forsyningskæden lykkes, fordi digitale systemer er tæt forbundne, ansvaret er fragmenteret, og sårbarheder forbliver ofte skjult, indtil der opstår forstyrrelser,” tilføjer Stefán Kristjánsson.
Rapporten "How Cyber Resilient is Denmark?" præsenterer seks anbefalinger til at styrke Danmarks cyberrobusthed:
1.Byg offentlig tillid på en realistisk forståelse af cyberrobusthed
Afstem offentlighedens forventninger med realiteterne for cyberhændelser, genoprettelsestider og forstyrrelser for at forhindre tab af tillid under større begivenheder.
2. Forbedre synligheden af tredjeparter for at kortlægge og reducere sårbarheder
Styrk tilsynet med leverandører og tredjepartsafhængigheder for at reducere skjult eksponering i den digitale forsyningskæde.
3. Tydeliggør cyberansvar blandt ledere og offentligheden
Etabler et klart ejerskab af cyberrobusthed på tværs af regering, udbydere af kritisk infrastruktur og borgere.
4. Samarbejd tættere for at sikre, at robusthed er en fælles indsats
Styrk koordination og informationsdeling på tværs af sektorer for at afspejle cyberrisikoens indbyrdes forbundne natur.
5. Opbyg færdigheder og teknisk ekspertise og udnyt AI effektivt i cyberforsvaret
Håndter kapacitetsmangler ved at investere i talent, kompetenceudvikling og avancerede teknologier for at imødegå stadig mere sofistikerede trusler.
6. Fokusér på det store billede
Behandl cyberrobusthed som et strategisk og samfundsmæssigt spørgsmål – ikke kun et teknisk eller regulativt – og integrer det i ledelse, styring og langsigtet planlægning.