Awareness og adfærdsdesign Webinar
Få informationssikkerhed der lever i organisationen
Informationssikkerhed bør ikke være begrænset til compliance, excel-ark og slides – den skal leve i organisationen for rigtigt at virke. Få en brainbooster på informationssikkerheden og inspiration til, hvor du kan sætte ind for at hæve barren for sikkerheden i din organisation.
Beyond compliance
Basis compliance risikerer at blive en farlig sovepude, hvor I kan sætte flueben og glæder jer over grønne lyssignaler i rapporteringsslides. Men følger den sikkerhedskultur med, der skal udgøre den reelle sikkerhed? Hør, hvor I bør sætte barren for jeres sikkerhedskultur og få inspiration til at tage næste vigtige skridt på jeres sikkerhedsrejse.
Indholdet i dagens webinar:
• De obligatoriske krav til awareness, training og kommunikation
• Risikoen ved (blot) at være compliant
• Målet for en sund sikkerhedskultur
• Principper for forandringskommunikation og adfærdsændringer
• Adfærd- og kulturudvikling i ”plan-do-check-act” perspektiv
Torsdag den 21. marts kl 9:00-10:00
Philippe Motet Jessen er selvstændig rådgiver indenfor cyber- og informationssikkerhed og forandringskommunikation i digitaliserings-, IT og sikkerhedsprojekter. Han hjælper virksomheder med ISMS-implementering, risikobaseret awareness, adfærd, compliance og kultur. Gennem de seneste syv år har Philippe rådgivet statsejede selskaber og C25 virksomheder inden for blandt andet transport, energi, produktion. Fokus for opgaverne er at skabe adfærdsforandringer, styrke virksomhedens sikkerhedskultur og understøtte implementeringen af tekniske sikkerhedstiltag. Således dykker Philippe i værktøjskassen efter redskaber inden for change management, organisationskommunikation, stakeholder management og adfærdsteori, når han engagerer sig i virksomhedernes projekter.
Philippe, der er certificeret ISO 27001 Senior Lead Implementer, er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og har en master i Medier & Kommunikation fra London School of Economics.