Vi er glade for at byde velkommen til et spændende online seminar om cyber- og informationssikkerhed, der er en del af den danske Cybersikkerhedsmåned.
På kun halvanden time vender vi tingene på hovedet: Glem lovgivningens pres og tag i stedet udgangspunkt i din virksomheds forretning, når du skal arbejde med sikkerhed og compliance.
Mandag den 30. oktober, kl. 9:00-13:00
Du vil møde Diana Gørlitz, der vil give dig en gennemgang af sammenhængen mellem cyber- og informationssikkerhed og EUs lovgivning i NIS2 direktivet. Og ikke mindst hvordan ISO 27001 kan hjælpe dig med at have en forretningsdrevet tilgang til cyber- og informationssikkerhed. Du vil også møde Louise Mehl fra Implement, der vil hjælpe med at besvare spørgsmålet om hvem NIS2 gælder for – og du kan spørge Louise helt konkret, om NIS2 gælder for dig og din virksomhed.
Tilmelding til gratis seminar her.
Diana Görlitz, Lead Auditor. DNV Business Assurance Denmark A/S
Diana har mere end 10 års erfaring med informationssikkerhed og implementering af IT-løsninger. I sin stilling som Lead Auditor i DNV auditerer Diana ledelsessystemer for informationssikkerhed for en bred vifte af private og offentlige virksomheder.
Gennem de seneste 10 år har Diana understøttet IT, digitalisering og informationssikkerhed i både styrelser, kommuner, regioner og private virksomheder. Diana blev certificeret ISO 27001 lead auditor i 2017, og startede sit auditorvirke med at sikre sundhedsdata og implementere forsknings-IT-løsninger i Region Hovedstaden. I Devoteam Digital arbejdede Diana på flere projekter bl.a. med at hjælpe Sundhedsdatastyrelsen og Københavns Kommune med at bliver GDPR-klar.
Louise Mehl, Konsulent. Implement Consulting Group
Louise er uddannet jurist med speciale inden for GDPR, ISO 27001 + 27701, NIS 2, DORA og praktisk integration af privatlivssikkerhed med informationssikkerhed ved brug af ISO, NIST og ITIL. Louise arbejder på projekter og programmer relateret til databeskyttelse og digitale transformationer samt integrationer af cyber- og informationssikkerhed. Hun fokuserer primært på værdifuld og omfattende styring, en transparent forståelse af risiko samt overholdelse af regulering og standarder. Louise har omfattende erfaring som DPO, Compliance Officer og Management Konsulent indenfor finanssektoren, Pharma & Life Science, den offentlige sektor, globale teknologivirksomheder og kommercielle fonde.