Skip to content

Kompetencecenter - Her bliver data til planer

Kompleksiteten inden for fødevaresikkerhed er stigende. Som en konsekvens heraf - og for at kunne tilbyde vores samarbejdspartnere og kunder fagspecifikke fødevarekompetencer - har DNV GL oprettet et kompetencecenter med vores dygtigste fødevareauditorer.

Med kompetencecenteret kan vi trække på den nødvendige viden, når du som kunde efterspørger specifikke services, der ikke kan rubriceres under de gængse standarder. Vi håndterer særlig komplekse og fagspecifikke udfordringer inden for en lang række brancher og er også klar, hvis du blot ønsker ad hoc rådgivning. 

Vores kompetencecenter er blevet til som en konsekvens af en stadig mere uoverskuelig lovgivning inden for fødevareproduktion. Vi samler erfaringer, viden og indsigt et sted og kan derfor hjælpe dig med alle aspekter af fødevaresikkerhed - og som en vigtig sidegevinst kan vi også inddrage evaluering af jeres konceptuelle indsatser over for jeres kunder. 

Klar besked på et oplyst grundlag

Medarbejderne beskæftiger sig bredt med fødevaresikkerhed på såvel danske som udenlandske fødevareproduktionsvirksomheder. Det betyder, at vi har erfaring med og indsigt i alle relevante fødevarestandarder. Gruppen er yderligere bemandet med it-support og en planlægnings- og koordineringsmedarbejder.

Vores kompetencecenter analyserer de data, som vi indsamler på vores inspektionsrunder i din kæde.  Vi finder frem til risikofaktorer og forbedringsforslag til jeres eksisterende egenkontrolprogram eller kvalitetssystem, så I kan styre sikkert uden om sikkerhedsbrist og samtidig optimere jeres salg. 

Vores indsats munder til sidst ud i rapporter, som kan omsættes til tjeklister for medarbejderne og anvendes som ledelsesværktøj til jeres fortsatte forretningsudvikling.