Organiseringen af det danske EU-formandskab opnår international certificering for bæredygtighed

Organiseringen af EU formandskabet er blevet certificeret af DNV efter den internationale standard ISO 20121 for bæredygtighed i event- og mødebranchen efter tæt samarbejde med Dansk Standard og BeeSustain.

Danmark overtog det roterende formandskab for EUs Ministerråd i det andet halvår af 2025. 

Som en del af den danske strategi for formandsskabet, besluttede Danmark, at man ville opnå en certificering for bæredygtighed i event- og mødebranchen.

I forbindelsen med certificeringen engagerede Udenrigsministeriet i 2024 Dansk Standard og BeeSustain ApS som rådgivere, og valgte DNV som certificeringsorgan. Fokus for samarbejdet har handlet om hvordan formandskabet kunne bruge standarden til at målrette indsatser inden for miljø, sociale forhold og governance.

Siden EULOG blandt andet skulle koordinere deltagertransport med de uformelle ministermøder, blev der fokuset på energi fra vedvarende energikilder. En konkret indsats var at størstedelen af bilflåden kørte på energi fra vedvarende kilder for at reducere udledningen fra transport.

Hvad er ISO 20121?

ISO 20121 er en global anerkendt standard udviklet specifikt til alle aktører i møde-, event-, sports-, kultur- og oplevelsesbranchen, som vil arbejde strategisk, målrettet og dokumentere med bæredygtighed. Standarden har fx været brugt ved alle OL siden London 2012, COP15, COP21, COP26 og andre arrangementer i hele verdenen.

Andre virksomheder som har modtaget ISO 20121 certificatet er blandt andet Aalborg Kongres & Kultur Center, AC Hotel Bella Sky Copenhagen Crown Plaza Copenhagen Towers, AV Group Denmark, Bella Center, CPH Lounge, Copenhagen Marriott Hotel og MCH Herning Kongrescenter.