Skip to content

FSSC 22000:2018 - Større fokus på madsvindel

Ved årsskiftet (til 2018) træder den nye FSSC (Food Safety System Certification) 22000:2018 standard i kraft. Standarden indskærper, at virksomheden kontinuerligt skal evaluere sin sårbarhed over for madsvindel og sætte ind med forebyggende initiativer.

Fødevaresikkerhed og i særdeleshed beskyttelse af forbrugeren har for alvor været på dagsordenen igennem de seneste par år. Og med den fjerde version af certificeringsordningen FSSC 22000 bliver der nok engang drejet på strammerskruen. Den rummer i praksis en række opdateringer for certificeringsprocessen, supplerende krav og graduering af afvigelser, men essensen er, at virksomheden skal tage såkaldt passende forebyggende initiativer for at gardere sig mod madsvindel.  ”Der er lavere tolerance over for kritiske afvigelser i den nye version. Hvis en virksomhed har slækket på sikkerheden eller brudt loven, bliver certificeringen suspenderet med det samme - og så har virksomheden kun seks måneder til at få afvigelsen på plads, ellers er det forfra med certificeringen”, forklarer Vibeke Bagger, som er Food Business Development Manager i DNV GL.

Løbende vurdering af truslerne

Målet med den nye standard er at sikre, at virksomheden til hver en tid har styr på truslerne og handler på det. Man kan groft sagt dele indsatsen ind i tre step: 1. Risiko- og trusselsanalyse Virksomheden skal have systematiske procedurer, der kan afsløre, hvor den kan tænkes at blive udsat for madsvindel. Beskyttelse mod sabotage, vandalisme og terrorisme indgår også som en del af analysen. 2. Forebyggelse Virksomheden skal sætte effektivt ind med forebyggende tiltag over for de mulige trusler mod svindel og fødevaresikkerhed. 3. Løbende revurdering Trusselsbilledet ændrer sig løbende - og derfor skal virksomheden gentage sin risikoanalyse hvert eneste år.

Få en køreplan 

Det er virksomhedens ansvar at sikre, at processen kører på skinner og bliver dokumenteret. Men den nye FSSC-standard lægger også op til, at virksomheden skal kigges i kortene på uanmeldte audits.  ”De nye krav skal være implementeret inden årsskiftet, så jeg anbefaler, at certificerede virksomheder allerede nu tager fat på opgaven. For nogle virksomheder vil det handle om at få systematiseret processer, som allerede gennemføres, og eventuelt supplere med nye tiltag. For andre kræver det en større indsats at bevare sin certificering”, fastslår Vibeke Bagger. Har du brug for hjælp til at gennemskue, hvad FSSC 22000:2018 betyder for din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte Vibeke Bagger på 60433853 eller på mail vibeke.bagger@dnvgl.com 

De nye tillægskrav 

Her en oversigt over de temaer, som er blevet suppleret med nye krav i den nye FSSC-standard: 

  • Forvaltning af serviceydelser
  • Forvaltning af personale
  • Håndtering af indkøbt materiale
  • Forvaltning af naturressourcer (til dyr)
  • Beskyttelse af mad
  • Forebyggelse af madbedrageri
  • Produkter (kun for fodring af hunde og katte)
  • Allergihåndtering
  • Mærkning af produkt
  • Overvågning af det omgivende miljø
  • Anvendelse af logoet

Mere information

  FSSC 22000

FSSC 22000

Download vores brochure (engelsk).

  Kurser hos DNV Business Assurance

Kurser hos DNV Business Assurance

Relevant indsigt i et aktivt læringsmiljø.

  Din merværdi

Din merværdi

Få mere at vide om den digitale kundeoplevelse.

  Vigtigste ændringer i FSSC-version 5.1

Vigtigste ændringer i FSSC-version 5.1

Download vores præsentation, der fremhæver det nye i den seneste standard.

 

ViewPoint

Indsigt fra vores globale undersøgelser.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og modtag vores nyhedsbreve.