ISO 9001:2015 nu offentlig tilgængelig i DIS

Den nye version af verdens mest populære ISO standard: ISO 9001 Quality Management, er netop offentliggjort i Draft International Standard (DIS) og dermed tilgængelig i udkast for virksomheder. Den endelige version af standarden forventes på markedet i september 2015.

Ændringerne vil først og fremmest koble kvalitetsledelsesstandarderne tættere til virksomheders topledelse og strategi, og med et helt nyt krav om at gennemføre brede risikoanalyser også stille mere skarpt på virksomheders generelle bæredygtighed. Med andre ord få ledelsessystemerne til at bringe større forretningsmæssig værdi til certificerede virksomheder. 

“Den nye ISO 9001:2015 markerer et afgørende skridt fremad, og vil gøre standarden langt mere opdateret med den måde organisationer driver forretning på i dag,” siger Global Service Responsible for ISO 9001 i DNV GL, Bastiaan Poldermans. 

DNV GL har været aktivt involveret i den ISO komité, der har udviklet den nye version af standarden (ISO/TC 176/2), og som indeholder markante ændringer.  

“Ligesom alle andre nye ISO ledelsesstandarder, vil ISO 9001 nu også være tilpasset en ny fælles struktur kaldet high level structure. Det betyder, at alle nye ISO ledelsessystemer fremover vil være tilpasset nogle fælles krav, der vil gøre det langt lettere for organisationer at implementere dem i fremtiden,” siger Bastiaan Poldermans. 

Miljøledelsesstandarden ISO 14001:2015 (som erstatter ISO 14001:2004) forventes at blive offentliggjort i  Juni/Juli 2015, og arbejdsmiljøstandarden ISO 45001:2016 (der erstatter OHSAS 18001) forventes i september 2016. Dermed vil alle de mest anvendte standarder være harmoniserede og tilpasset den nye fælles struktur og de nye fælles krav med udgangen af 2016.

Forskellene mellem 2015 og 2008 versionerne 

De primære forskelle mellem ISO 9001:2015 og den nuværende version ISO9001:2008 er: 

  • Risikoanalyser vil være afsættet for ledelses systemet. Frem for, at alle organisationer som hidtil har skullet leve op til samme krav, vil standarden fremover lægge vægt på, at organisationer gennemfører egne risikoanalyser, som basis for deres kvalitetsledelsessystem.  
  • Et bredere perspektiv på risiko- og mulighedsstyring fordi organisationer ny systematisk skal afdække og overvåge den kontekst, de befinder sig i, og de behov og forventninger, der findes hos deres interessenter. Det vil skabe bedre mulighed for at forbedre 
  • kvalitetsledelsessystemet og systemets evne til at nå de forventede resultater.  Større vægt på lederskab og på topledelsens engagement i kvalitetsledelsessystemerne, så den øverste ledelse i højere grad involveres og også tager ansvar for implementeringen.  
  • Større fokus på, at mål skal drive forbedringer, og at øget planlægning er nødvendig for at nå målene. 
  • Kravene til ressourcebehov bliver mere sammenhængende og gjort mere omfattende. 
  • Standarden vil fokusere mere på, hvordan man sikrer kontrol  med eksterne processer, produkter og services. Dette er en konsekvens af en virkelighed, hvor stadigt flere virksomheder i dag befinder sig på et tiltagende kompleks marked med flere outsourcede processer og leverandørkæder. 
  • Større vægtning af planlægning og kontrol med forandringer, herunder også forandringsprocesserne og forandringsbehovene i ledelsessystemet.

Hvad kan du gøre nu?

Udkastet til den nye version giver en god indsigt i de hovedelementer, man kan forvente, når den endelige standard kommer til næste år. Omstillingsperioden for alle DNV GLs certificerede organisationer forventes at blive på tre år fra den endelige offentliggørelse i 2015.

Du kan derfor som organisation allerede nu med fordel begynde at forberede dig for at gøre omstillingsprocessen lettere. Man kan købe DIS´ version for at opnå større indblik i forslagene til de nye krav på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk.

I efteråret 2014 lancerer DNV GL i Danmark en række kurser, der hjælper dig og din virksomhed med, at forstå og leve op til de nye krav. Og endelig kan du altid kontakte din normale kontaktperson i DNV GL, hvis du vil vide mere. 

DNV GLs nye audit metode, Next Generation Risk Based Certification, vil også kunne hjælpe i den rigtige retning, da den også tager et bredere perspektiv på organisationers interessenter, risici og muligheder, for at optimere ledelsessystemet yderligere.