Dansk And A/S slækkede på kvalitetskontrollen og sendte et stort parti fordærvede ænder ud til forbrugerne. Det kan få store konsekvenser for det lille, familieejede slagteri. Men sagen burde aldrig være opstået.
Timingen kunne næppe være mere uheldig for det lille andeslagteri fra Struer, Dansk And A/S. Midt i den travle julemåned måtte virksomheden trække et parti fordærvede ænder tilbage fra supermarkedernes hylder. Men da var skaden allerede sket. Medier over en bred kam bragte live lidelsesberetninger fra hele landet med familier, hvis jul var ved at gå op i røg, fordi de havde erhvervet sig en af de uappetitlige ænder. Og som bekendt sidder følelserne uden på tøjet op til jul, når vores traditioner er truet.
Sagen kort:Den 23. december meddelte Fødevarestyrelsen, at et parti ferske ænder fra firmaet Dansk And A/S kunne være meget ildelugtende, og at man derfor ikke måtte spise dem, hvis man opdagede en ”afvigende” lugt. I første omgang vurderede slagteriet, at der var tale om 20 til 30 ænder i et parti på 1.100 ænder, der var pakket den 10. december. Senere valgte slagteriet at tilbagekalde den samlede produktion fra den 9. til den 21. december. Fejlen skyldtes ifølge slagteriets undersøgelse, at indmaden var blevet udsat for udsving i temperaturen som følge af forkert instruktion af en medarbejder. |
Kontant afregning
Det er fatalt - og ofte en direkte trussel mod virksomhedens eksistens – når en fødevarevirksomhed kommer i fedtefadet for en fødevareskandale, som den Dansk And A/S blev ramt af. Det tabte parti er den i de fleste tilfælde den mindste omkostning; langt værre er tabet af troværdighed over for kunderne. Supermarkederne fokuserer som bekendt på at sælge mest muligt og ved udmærket, at der næppe er mange kunder, der i den kommende tid har lyst til at sætte tænderne i en and fra Dansk And A/S. De finder andre leverandører, selv om sagen uden tvivl er til skade for hele branchen. Alle erfaringer viser, at forbrugerne ”straffer” kollektivt, når en fødevareskandale ruller - og forbrugerne husker længere, end man skulle tro. Det kan tage år for et imageskadet produkt at komme ovenpå igen.
Krisehåndteringens ABC
Selvom mange forbrugere løber med en halv vind, når en inficeret fødevare bliver hængt til tørre i medierne, er det altafgørende, at producenten med tilpas ydmyghed kan gøre rede for, hvorfor fejlen er opstået. Det skal meldes ud med det samme, og producenten skal samtidig forsikre om, at fejlen allerede er udbedret og ikke kan ske igen, fordi virksomheden har sat ind med en målrettet styrkelse af kvalitetsprocesserne. Branden skal slukkes i medierne som det første, før producenten kan slikke sine sår og koncentrere sig om at genvinde det tabte. Hurtig udrykning og troværdig retorik kan meget vel være det, der afgør, om virksomheden er der i morgen. Dansk And A/S fulgte ikke denne opskrift og har dermed gjort livet endnu mere besværligt for sig selv. Der blev begået adskillige fejl undervejs - her de to vigtigste:
Der var ikke styr på fejlen
Det tog for langt tid for virksomheden at melde fejlen ud - og forklaringen ændrede sig undervejs. Da det omsider var blevet slået fast, at temperaturen på indmaden var for høj ved indpakningen, blev miseren i første omgang tilskrevet en nylig genopstart af virksomhedens maskiner og procedurer. Dagen efter hed forklaringen så, at der var tale om en menneskelig fejl - en medarbejder var ikke blevet instrueret ordentligt. I de fleste andre sammenhænge har man en vis forståelse for, at mennesker kan fejle, men lige præcis for fødevarevirksomheder er det ikke en acceptabel undskyldning. Vi forventer, at virksomheden har en sikkerhedskontrol, der fanger det, som en medarbejder forsømmer.
Der var ikke styr på omfanget
I første omgang skønnede Dansk And A/S, at der kun var tale om 20-30 ænder fra en enkelt dags produktion. Det viste sig imidlertid hurtigt, at langt flere forbrugere var berørt, og i sidste ende besluttede virksomheden sig for at trække den samlede produktion fra 12 dage tilbage. På det tidspunkt var der gået fire dage fra den første ildelugtende and blev identificeret. Det er i en fødevaresammenhæng alt for lang tid og et vidnesbyrd om, at Dansk And A/S ikke har haft styr på sporbarheden. Retfærdigvis skal direktør for Dansk And A/S Martin Daasbjerg roses for at vedkende sig sit ansvar og love bod og bedring fremover. Til Berlingske Tidende udtalte han blandt andet: ”Det er helt indlysende, at vi har begået en fejl. Fremover vil vi skærpe vores procedurer endnu mere og foretager i januar nye testslagtninger ud fra erfaringerne. Jeg kan love, at det her er sidste gang, sådan noget sker. Det kommer aldrig nogensinde igen til at ske, at vi fra Dansk And kommer med sådan noget skrammel til forbrugerne. Det må simpelthen ikke ske.”
Få kvalitet med i processen
En ting er, at det ikke må ske. Noget andet er, hvordan Dansk And A/S og lignende fødevareproducenter rent faktisk styrer udenom fejl. Det bedste svar er, at der skal fastlægges klokkeklare procedurer for hvert eneste led i produktionen. Og det skal ske proaktivt og i et tæt samarbejde med medarbejderne. Det er som regel medarbejderne, der står for den praktiske håndtering af produktet og derfor kan pege på de svage led i produktionen, dvs. de steder, der kræver særlig opmærksomhed. Det kan fx være specifikke områder, hvor der skal tages særlige hygiejnehensyn. Men det stopper ikke her. Der skal også være et endeligt kvalitetstjek, inden produktet forlader virksomheden. Skadelige bakterier, gæring og forrådnelse er alt sammen noget, som kan tjekkes - og som bør indgå som en obligatorisk del af enhver kvalitetskontrol.
Det kan gøres bedre
Langt de fleste danske fødevareproducenter arbejder seriøst med deres kvalitetsberedskab. De står ved deres ansvar over for forbrugernes sundhed og er bevidste om, at de opererer i en branche, hvor der ikke er nogen tilgivelse for de, der fejler. Men der er plads til forbedring. Mens Dansk And A/S stillede op til tæsk i medierne, blev der stilfærdigt fjernet en stribe andre produkter - fx kirsebærsauce, der gærede, oste med toxin-dannende E. coli bakterier og skiveskåret røget laks med listeria. De fordærvede ænder stank efter sigende så slemt, at enhver straks kunne konstatere, at den var gal. Andre gange har forbrugeren ikke en chance for at vide, at et produkt kan vise sig sundhedsskadeligt. Fakta er, at de fleste dårlige fødevarer fortsat flyver under den almindelige forbrugers radar.
Kvalitet må aldrig tages for givet
Det koster naturligvis både penge og ressourcer at sikre en stringent kvalitet i produktionsapparatet. Og opgaven er særlig krævende, når vi taler om forarbejdning af fødevarer, fordi råvarerne ikke er en homogen størrelse som i andre industrier. Kvalitetssikring tager tid - både for produktion og administration - og skal udvikles løbende, efterhånden som der kommer nye og bedre metoder på markedet. Hvis først man betragter kvalitetsarbejde som en statisk opgave, der skal løses en gang for alle, er katastrofen allerede godt undervejs. Det beredskab, virksomheden havde i går, passer ikke nødvendigvis til virksomhedens arbejdsgange i morgen. Og det er nok grunden til, at det fortsat er nødvendigt for Fødevarestyrelsen at tilbagekalde fødevarer fra supermarkedernes hylder på ugebasis.
