Skip to content
NIS2 Konference - DNV & Implement Consulting Group

Gør compliance til en forretningsfordel med ISO 27001

30. maj, 9:00-17:00, Strandvej 54 2900 Hellerup

Jesper Rode Tholstrup, Kontorchef. Center for beredskab, Energistyrelsen

Jesper er uddannet officer fra hærens officersskole. Efter 10 år i forsvaret skiftede Jesper til Energinet, hvor han har arbejdet primært med organisatorisk- og fysisk sikkerhed, men det var også her interessen for cyber- og informationssikkerhed blev vagt. Efter 6 år hos Energinet, skiftede Jesper til Devoteam Management Consulting, hvor Jesper arbejdede som IT-sikkerhedskonsulent i 2 år, inden han i 2022 startede i jobbet som Kontorchef i Energistyrelsen.

Kom i kontakt med Jesper Rode Tholstrup på LinkedIn.

Jacob Drasbeck, Chefkonsulent, Informationssikkerhed. Nationalt Genom Center

Jacob har en kandidat i sikkerhed og risikostyring oven på en professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement. Inden Jacob arbejdede med ledelsessystemer for cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelse var han ambulanceredder. Jacob arbejde første gang med informationssikkerhed i forbindelse med et studiejob han fik som katastrofe- og risikomanager studerende. Efter endt uddannelse har Jacob været konsulent i Deilotte og risikomanager i Sundhedsdatastyrelsen, inden han kom til Nationalt Genom Center som informationssikkerhedsansvarlig i 2021.

Kom i kontakt med Jacob Drasbeck på LinkedIn.

Christian Ehlers Mikkelsen, ledelsesrådgiver. Implement Consulting Group

Christian Ehlers Mikkelsen arbejder som ledelsesrådgiver i Implement Consulting Group med fokus på projekter der involverer kritisk infrastruktur, industrielle kontrolsystemer, IoT, Cyber og Informationssikkerhed samt risikoanalyse og beredskab. Han har mere end 20 års erfaring som ledelsesrådgiver på sikkerheds- og beredskabsområdet og har arbejdet på tværs af Nordeuropa samt etableret og udviklet adskillige teknologi-intensive startup-virksomheder.

Kom i kontakt med Christian Ehlers Mikkelsen på LinkedIn.

Louise Mehl, Partner, Implement Consulting Group

Louise er uddannet jurist med speciale inden for GDPR, ISO 27001 + 27701, NIS 2, DORA og praktisk integration af privatlivssikkerhed med informationssikkerhed ved brug af ISO, NIST og ITIL. Louise arbejder på projekter og programmer relateret til databeskyttelse og digitale transformationer samt integrationer af cyber- og informationssikkerhed. Hun fokuserer primært på værdifuld og omfattende styring, en transparent forståelse af risiko samt overholdelse af regulering og standarder. Louise har omfattende erfaring som DPO, Compliance Officer og Management Konsulent indenfor finanssektoren, Pharma & Life Science, den offentlige sektor, globale teknologivirksomheder og kommercielle fonde.

Kom i kontakt med Louise Mehl på LinkedIn.

Bjarke Nielsen, CISCO, Abena A/S

Bjarke har arbejdet med informationssikkerhed i mere end 20 år og med en baggrund fra både TDC Hosting, Itadel, konsulentbranchen og som tidligere lead auditor i DNV har han været i berøring med mange forskellige virksomheders ISMS inden han kom til ABENA som CISO i 2021, hvor han har været siden.
På trods af sin baggrund som auditor i DNV har Bjarke et nøgternt syn på ledelsessystemernes og certificeringernes rolle i arbejdet med informationssikkerhed og Bjarke står for en meget konkret og risikobaseret tilgang til sikkerhed.

Kom i kontakt med Bajrke Nielsen på LinkedIn.

Diana Görlitz, Lead Auditor. DNV Business Assurance Denmark A/S

Diana har mere end 10 års erfaring med informationssikkerhed og implementering af IT-løsninger. I sin stilling som Lead Auditor i DNV auditerer Diana ledelsessystemer for informationssikkerhed for en bred vifte af private og offentlige virksomheder.

Gennem de seneste 10 år har Diana understøttet IT, digitalisering og informationssikkerhed i både styrelser, kommuner, regioner og private virksomheder. Diana blev certificeret ISO 27001 lead auditor i 2017, og startede sit auditorvirke med at sikre sundhedsdata og implementere forsknings-IT-løsninger i Region Hovedstaden. I Devoteam Digital arbejdede Diana på flere projekter bl.a. med at hjælpe Sundhedsdatastyrelsen og Københavns Kommune med at bliver GDPR-klar.

Kom i kontakt med Diana Görlitz på LinkedIn.

Kåre Appel Weng, Management System Specialist. DNV Business Assurance Denmark A/S

Kåre har arbejdet med ledelsessystemer siden 2008 og har rådgivet og været involveret i mere end 100 virksomheder om arbejdet med implementering af ledelsessystemer. Kåres faglige baggrund er inden for strategi, ledelse, organisationer, kommunikation, kultur og adfærdsdesign. Han er desuden leder af salgsafdelingen i DNV Business Assurance i Danmark og medlem af den danske landeledelse.

Kom i kontakt med Kåre Appel Weng på LinkedIn.

Få mere viden

 

Oversigt over vores kurser i informationssikkerhed

Informationssikkerhed er fremover på den ledelsesmæssige agenda. ISO 27001 er den ”best practice” standard, der kobler informationssikkerhed og god virksomhedsledelse sammen.

 

Bliv klar til NIS2 med en ISO 27001 certificiering

Download vores NIS2-brochure her.

 

Self-assessment suite

Med vores self-assessment af informationssikkerhed kan du vurdere, hvor godt du kender standarden ISO 27001 og ISO 27701, og om dit ledelsessystem er klar til brug.

 

Bliv klar til NIS2 med vores Ti trin til informationssikkerhed med ISO 27001

Download vores 10 Trin til informationssikkerhed

 

Energy Cyber Priority: Enabling the energy transition and managing risk. Ditlev Engels slides fra V2

 

Gør NIS2 til en forretningsfordel. Diana Görlitzs slides fra V2