Det gælder om at holde tungen lige i munden, når du læser Energistyrelsens Bekendtgørelse 1138 om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, for der er mange og komplicerede krav. Kort fortalt:

De ”energitunge” virksomheder

Alle virksomheder med et energiforbrug højere end gennemsnitligt 85 TJ / 23.613 MWh om året målt over de foregående tre år skal inden 1. august 2026 have implementeret og certificeret et ISO 50001 energiledelsessystem eller certificeret ISO 14001 miljøledelse suppleret med en energigennemgang

De ”energilettere” virksomheder

Alle virksomheder med et energiforbrug højere end 10 TJ / 2.778 MWh årligt skal inden 1. august, 2026 have et nyt energisyn. Hvis virksomheden er en del af en større koncern, lægges tallene for energiforbruget fra alle virksomheder i koncernen i Danmark sammen. Disse virksomheder kan vælge at erstatte det obligatoriske energisyn med en certificering efter energiledelsesstandarden ISO 50001 – men det er ikke et krav.

Alternativt kan virksomhederne også vælge et bliver certificeret efter ISO 14001 plus supplerende krav fra BEK 1138.

Energiledelse er altid en fordel

Det er ikke et krav at implementere energiledelse i virksomheden, hvis energiforbruget årligt er mellem 10 TJ – 85 TJ, men en lang række virksomheder vælger alligevel at implementere et energiledelsessystem, da det skaber mere værdi:

Det giver et overblik over virksomhedens energiforbrug, hvilke energibesparelser, der kan opnås, og hvordan en systematisk handlingsplan, kan indarbejdes som en naturlig kerne i virksomhedens praksis.

Har virksomheden allerede et certificeret ISO 14001 miljøledelsessystem, kan virksomheden ”nøjes med” at supplere med en energigennemgang, som alternativ til ISO 50001 og ad den vej alligevel arbejde strategisk med energibesparelser.

Når virksomheden overholder standarderne ISO 50001 eller ISO 14001 med Energigennemgang kan DNV efter at have gennemført en certificering udstede et certifikat, som virksomheden kan bruge overfor Energistyrelsen til at bevise, at man overholder bekendtgørelsen.

Energiledelse kan altså være en mere strategisk tilgang til at overholde kravene end blot at få lavet et energisyn.

Kravene i ISO 50001 og 14001 med energigennemgang er kort fortalt, at virksomheden skal styre energiforbruget effektivt og identificere steder, hvor der kan gennemføres energieffektiviseringer, og at topledelsen tager ansvar for de løbende forbedringer af energieffektiviteten.

Har en virksomhed ikke tidligere haft energiledelse eller miljøledelse, tager processen fra start til certificering typisk 6-12 mdr. Energiledelse og miljøledelse er herefter en løbende proces, hvor nye og forbedrende løsninger og driftsformer hele tiden vurderes og implementeres efter Plan, Do Check og
Act-modellen. Og DNV vil komme mindst en gang om året for hjælpe med at vurdere, at systemet fortsat er effektivt implementeret, så virksomheden kan beholde sit certifikat.

Hvad er energisyn?

Virksomheder med et årligt energiforbrug på mellem 10 TJ og 85 TJ skulle inden 1. august 2025 have lavet et energisyn. Er energiforbruget højere end 85 TJ årligt kræves certificeret energiledelse eller miljøledelse.

Energisyn analyserer virksomhedens energiforbrug og finder muligheder for at reducere forbruget og udnytte energien mere effektivt. Energisyn skal udføres af et godkendt firma.

I stedet for at få lavet et energisyn, kan det betale sig at få indarbejdet certificeret energiledelse, da det i højere grad handler om at gennemføre energieffektiviseringer end blot at synliggøre muligheder. Med certificeret energiledelse er der med andre ord mere value for money.

Hvad er klimasyn?

Virksomheder med en årlig CO2-udledning (direkte udledninger, eller Scope 1) på mere end 570 ton CO2e skal inden 1. august 2026 have lavet et klimasyn.

Forholdet mellem TJ og MWh

10TJ = 2.778MWh
85TJ = 23.613MWh

Klimasyn handler om at analysere virksomhedens direkte udledning af CO2e for at finde muligheder for, hvordan fx omstilling til andre energiformer kan reducere udledningen. Klimasyn skal udføres af et godkendt firma.

I stedet for at få lavet et klimasyn, er det muligt for virksomheden selv at udarbejde en Klimagennemgang, og at få indarbejdet Klimagennemgangen i jeres certificerede energiledelsesystem eller miljøledelsessystem.

Lovpligtig frist for Energiledelse

Virksomheder med et årligt energiforbrug på over 85 TJ skal senest 1. august 2026 indføre energiledelse.

Fire vigtige pointer om lovpligtig energiledelse, energi- og klimasyn

1. Energiledelse betyder, at virksomhedens energiforbrug kortlægges og optimeres i en grad, hvor alle potentielle måder at spare energi på sættes i system og omsættes til praktiske løsninger og forbedringer. Gode, grønne vaner bliver altså en naturlig del af virksomhedens dna. Læs mere her.

2. Har din virksomhed et årligt energiforbrug større end 10 TJ kræves et energisyn, og er forbruget højere end 85 TJ kræves i stedet certificeret energiledelse. Selv om
energiforbruget er mindre end 85TJ er det klogt at vælge certificeret energiledelse for at forbedre mulighederne for at energieffektivisere og lave energibesparelser i virksomheden.

Hvis virksomheden har, eller overvejer certificeret miljøledelse, er det smart at tilføje en energigennemgang, der så erstatter kravet om energisyn og energiledelse, uanset virksomhedens årlige energiforbrug. Læs mere her.

3. Har din virksomhed en årlig CO2e-udledning (direkte udledninger) på mere end 570 ton CO2e kræves et klimasyn. Det er muligt for virksomheden selv at udarbejde en Klimagennemgang, og at få indarbejdet ”godkendelse” af Klimagennemgangen i certificeret energiledelse eller miljøledelse. Læs mere om Energiledelse og læs mere om ISO 14001 med energikortlægning.

4: DNV er akkrediteret til at certificere energiledelse og miljøledelse inkl. kravene til Energigennemgang og Klimagennemgang og har mange års erfaring i at tilpasse vores ydelser til vores kunder, for at sikre virksomheden strategiske og praktiske løsninger med dét mål for øje at effektivisere energiforbruget og indfri lovpligtige krav. Hos DNV tager vi en risikobaseret tilgang. Det betyder, at du i et
samarbejde med os vil opleve, at vi går skridtet videre end blot overholdelse af standarden for udstedelse af en certificering. Ved at have fokus på de risici, som udgør de største udfordringer, vil du høste frugterne af at have indledt en rejse med løbende forbedringer af virksomhedens ledelsessystem. Læs mere her.

Få hjælp til at komme i mål

Kontakt DNV for et uforpligtende møde og bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at opfylde lovkravene i Energistyrelsens nyeste Bekendtgørelse 1138/2025.

Vi udbyder også mini-kurser online i de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 1138/2025.

Kursisterne vil efter kurset have et grundlæggende kendskab til kravene i bekendtgørelsen, hvem der er omfattet, og hvorledes man som virksomhed kan leve op til kravene på den mest effektive måde.