Med en struktureret tilgang kan man drastisk reducere fødevaretab og -spild

Det er forbløffende, at næsten en femtedel af alle fødevarer, der er tilgængelige for forbrugerne på verdensplan, går til spilde. Men en struktureret tilgang, som beskrevet i den kommende ISO 20001-standard, kan hjælpe virksomheder med at reducere ikke-bæredygtigt fødevaretab og -spild betydeligt.

Tallet på en femtedel af madspildet er et skøn fra FN's Miljøprogram (UNEP), og det er meget vigtigt. Ifølge den humanitære velgørenhedsorganisation Action Against Hunger produceres der mere end nok mad i verden til at forsyne alle på planeten med mad, men alligevel sulter 733 millioner mennesker hver dag.

Virksomheder og organisationer i  fødevareforsyningskæden kan måske ikke gøre meget ved sult forårsaget af krig og naturkatastrofer, men de kan påvirke fødevaretab og -spild ved at anvende en struktureret tilgang til at løse problemet i deres egen virksomhed og værdikæde. En sådan tilgang er beskrevet i den nye ISO 20001-standard, som i øjeblikket er under udvikling og forventes at blive udgivet i 2027.

Der er allerede et krav i brug i FSSC 22000 Version 6. FSSC 22000-vejledningen om fødevaretab og -spild sætter spørgsmålet i sammenhæng med FN's SDG 12 (mål for bæredygtig udvikling). Den indeholder også henvisninger til forskellige kilder, der anslår, at tabet som følge af fødevaretab og -spild er på over 1 billion USD om året. Det viser tydeligt, at fødevaretab og -spild har klare konsekvenser for både bæredygtighed og økonomi. Men tanken er, at virksomhederne kunne have gavn af mere vejledning, så industrien kan gøre en betydelig indsats for at mindske det nuværende fødevaretab og -spild.

Hvad er fødevaretab og -spild?

For at virksomheder kan reducere eller eliminere fødevaretab og -spild, er det vigtigt at skelne mellem, hvad der er hvad.

Fødevaretab defineres som noget, der sker, før fødevarerne når frem til forbrugeren, og som forårsages af faktorer som produktion og forarbejdning eller under opbevaring og distribution. Det kan forekomme overalt i forsyningskæden og kan være så simpelt som at efterlade nogle afgrøder i jorden eller produkter, der falder af lastbiler, til den visuelle kvalitet af produkter (pletter osv.), der kan gøre dem usælgelige. Et andet eksempel er dårlige opbevaringsforhold, der kan gøre fødevarer uegnede til menneskeføde, eller lavt udbytte i forarbejdningsprocesserne, produktionsfejl og -rester eller manglende bestemmelse af værdien af genanvendelige biprodukter.

Madspild er mad, der ville være egnet til menneskeføde, men som bevidst kasseres af detailhandlen eller forbrugeren selv. Det kan skyldes udløbsdatoer på produkter, størrelsen på pakker eller portioner eller simpelthen dårlig logistikpraksis som f.eks. overbestilling fra detailhandlere eller forbrugere, der beslutter sig for ikke at spise et produkt, de har købt.

DNVs seneste ViewPoint-undersøgelse viste, at virksomheder forsøger at bruge det til dyrefoder, herunder foder til kæledyr, donationer til fødevarebanker til brug for mennesker, kompostering eller, hvor det er muligt, genanvendelse til andre fødevareprodukter. Bortskaffelse på lossepladsen er den mindst attraktive løsning ud fra et bæredygtighedsperspektiv, og ifølge DNV-undersøgelsen er det kun 12 % af fødevarerne, der bortskaffes på denne måde.

Struktureret tilgang til minimering af fødevaretab og -spild

De fleste virksomheder, der er involveret i fødevarekæden fra landbrug til detailhandel og restauranter, har investeret tid og kræfter i at implementere ledelsessystemer for fødevaresikkerhed. Nogle gange kan det være for at overholde lokale regler, men for det meste er det, fordi det er en forudsætning for handel eller på grund af den økonomiske og omdømmemæssige forbedring, der kommer af at opbygge tillid til din fødevaresikkerhed.

Fødevaretab og -spild behandles ikke indgående i standarden for ledelsessystemer for fødevaresikkerhed, selv om det nævnes i FSSC 22000. Det er heller ikke sandsynligt, at fødevaretab og -spild vil blive genstand for større regulering, selvom der nogle gange kan være forbindelser, f.eks. ved fastsættelse af sidste anvendelsesdato for produkter for at minimere fødevaresikkerhedsrisici.

Den kommende ISO 20001-standard anvender den samme Harmonized Structure (også kendt som High Level Structure eller HLS), som de fleste af de andre standarder, og vil derfor ikke være ukendt for virksomheder, der allerede overholder en ISO-standard.

Et system til håndtering af fødevaretab og -spild kan hjælpe virksomheder ved at give en struktureret ramme til at:

• identificere og måle fødevaretab og -spild nøjagtigt på tværs af værdikæden.
• Opstille klare mål og målsætninger for reduktion af fødevaretab og -spild.
• Vedtage bedste praksis og standardiserede procedurer for at minimere spild.
• Løbende overvåge fremskridt og rapportere om resultater for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden.
• Forbedre den overordnede effektivitet og reducere omkostningerne i forbindelse med fødevaretab og -spild.
• Bidrage til bredere bæredygtighedsmål og forbedre ESG-præstationer.

En vigtig kendsgerning fra Viewpoint-undersøgelsen er, at blandt store virksomheder hvor 32 % svarer, at mere end 60 % af fødevaretab og -spild kunne undgås, og ledende virssomheder svarer 35 % af samme opfattelse. Det er gode nyheder, da det ser ud til at være en bevidsthed om, at der er et potentiale - og for nogle et betydeligt potentiale - for at reducere det nuværende fødevaretab og -spild, der genereres af industrien, og mens den nuværende ISO 22001-standard skitserer processen for identifikation af hotspots, hvor fødevaretab og -spild forekommer, vil dette blive styrket i den kommende ISO 20001-standard sammen med en ramme for proaktiv håndtering af fødevaretab og -spild til gavn for virksomheden og planeten.