Revision af ISO 9001 er på vej mod den afsluttende fase

Revisionen af kvalitetsledelsesstandarden ISO 9001 nærmer sig offentliggørelse. Final Draft International Standard (FDIS) er blevet udsendt til ISOs nationale medlemsorganer til den sidste afstemningsrunde og kommentarer

ISO 9001 er den internationalt anerkendte standard for kvalitetsledelsessystemer og giver en struktureret ramme, der hjælper organisationer med konsekvent at levere produkter og services, der opfylder kunders og myndigheders krav – samt at øge kundetilfredsheden. Regelmæssige revisioner er nødvendige for at sikre, at internationale standarder fortsat er relevante.

ISO 9001 er en hjørnesten for kvalitetssikring på tværs af brancher. Derfor er denne opdatering vigtig og følges tæt af mange interessenter. Det er afgørende, at standarden løbende opdateres, så den forbliver relevant i et stadig mere komplekst og dynamisk forretningsmiljø

  • Tor Gunnar Tollefsen
  • Global Service Manager for Management Systems
  • DNV

“Det er også vigtigt, at opdateringerne bygger på praktisk erfaring og input fra brugere. Det er med til at sikre, at standarden fortsat understøtter organisationer i at forbedre deres performance og skabe værdi på en struktureret og pålidelig måde,” tilføjer han.

Moderate ændringer i den reviderede standard

Den kommende opdatering af ISO 9001 ser ud til at bringe moderate, men målrettet fornyelse, og ændringerne er mindre omfattende end dem, vi så ved overgangen til 2015-udgaven. Det er stadig vigtigt at bide mærke i, at ændringerne er store nok til, at der bliver udgivet en ny udgave.

Væsentlige ændringer i ISO 9001:2026

Blandt de vigtigste ændringer i ISO 9001:2026 er:

  • Styrket fokus på ledelsesansvar, herunder fremme af kvalitetskultur og etisk adfærd
  • Tydeligere adskillelse af håndtering af risici og muligheder med en opdateret struktur og udvidet vejledning
  • Integration af klimahensyn, som er introduceret via tidligere ændringer
  • Målrettede opdateringer og præciseringer i kapitlerne 4 til 10, inklusive yderligere noter, der understøtter fortolkning

Derudover er Annex A udvidet for at give mere detaljeret vejledning, som er tilpasset standardens hovedkapitler. Da standarden stadig er i sin afsluttende udviklingsfase, kan der forekomme yderligere justeringer efter FDIS-afstemningen. Offentliggørelsen af den opdaterede standard forventes i anden halvdel af 2026

Overgangsperiode forventes at være tre år

Når den reviderede standard bliver offentliggjort, skal alle organisationer certificeret efter ISO 9001:2015 overgå til den nye version inden for en fastlagt tidsramme. Baseret på et udkast fra Global ACI, den internationale akkrediteringsmyndighed, forventes overgangsperioden at være tre år.

Early preparation recommended

Selvom ændringerne forventes at være moderate, anbefales det, at organisationer starter forberedelserne tidligt for at sikre en smidig overgang. Det indebærer blandt andet at sætte sig ind i de opdaterede krav, vurdere eventuelle gap og sikre, at relevante medarbejdere er informeret.

DNV støtter organisationer gennem hele overgangen til ISO 9001:2026 via webinarer, kurser og transition audits, og hjælper dem med at tilpasse deres ledelsessystemer til den reviderede standard

ISO 9001-certificering og kurser

ISO 9001 Foundation Course

ISO 9001 Foundation Course

Et to-dages kursus, der er designet som en introduktion til det grundlæggende formål og struktur i det universelt anerkendte ISO 9001-kvalitetsstyringssystem.

Grundlæggende Kvalitetsledelse

Grundlæggende Kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til kvalitetsledelsessystemer og kravene i ISO 9001 standarden.