DNV GL Business Assurance opruster inden for fødevarecertificering.
Med afsæt i mejeri, pharma, foder og ingredienser har DNV GL Business Assurance styrket sit team inden for fødevareområdet.
Joan Rohde Pedersen startede som auditor hos i 2011 og flyttede til DNV GL i oktober 2015. Før Joan startede som auditor, arbejdede hun med kvalitet og fødevaresikkerhed i mere end 20 år (blandt andet som kvalitetschef på en fiskefoderfabrik, driftsingeniør og kvalitetskoordinator hos Arla Foods og kvalitetschef på fabrik, der laver farmaceutisk gummi).
Joans erfaring spreder sig bredt over arbejdet med ledelse, opbygning af fødevare- og kvalitetsstyringsstandarder, vedligeholdelse og udvikling af kvalitetsstyringssystemer, træning og uddannelse, GMP kurser og kundekrav.
Joan er Lead Auditor indenfor ISO 9001, ISO 22000, FSSC22000, BRC Food + ASDA modul, IFS Food og IFS Logistik. Desuden er hun godkendt til at lave følgende ikke akkrediterede ydelser: uddelegeret myndighedskontrol, Mc Donalds, Barilla, PIB/Natur+ (uden stråforkorter) og DS 2451.
Rikke Ege Lærkenæs er mor til tre, uddannet mejeriingeniør fra 1996, og har siden arbejdet med applikation af ingredienser som fx bakteriekulturer/enzymer, røgflavour og aromakemikalier. Derudover har Rikke en bred erfaring med inspektioner & auditering fra bla. Fødevarestyrelsen og Bureau Veritas Certificering.
Rikke har derudover arbejdet med storkundestyring og optimering af interne processer, og har derfra et indgående kendskab til hele certificeringsprocessen fra tilbudsgivning til udstedelse af certifikater, samt hvilke problemstillinger der kan opstår hen ad vejen både hvis vi taler kunder, men også internt i processen.
Med oprustningen af fødevareteamet, har DNV GL et stærkt team med mere end 20 års erfaring indenfor auditering, træning & specifik viden om forskellige schemes inden for fødevareområdet. Derudover er der tilknyttet 3 underleverandører der ligeledes har en bred erfaring inden for kvalitet- og fødevaresikkerhed.
Food Business Develop Manager, Vibeke Bagger, glæder sig over at det har været muligt at tiltrække så kvalificerede medarbejdere til DNV GL, og med den styrkede bemanding kan DNV GL tilbyde fødevarecertificeringer indenfor:
- IFS Food
- IFS Logistic
- BRC Food (tilvalg ASDA)
- BRC Storage & Distribution (efterår 2016)
- BRC Agents & Brokers
- FSSC 22000, Food, Feed & Packaging
- ISO 22000
- med flere