Skip to content

FSSC 22000 tilføjer krav i version 6

FSSC 22000 er allerede en omfattende certificeringsordning for ledelsessystemer til fødevaresikkerhed, og i den nye version 6 forbedres fødevaresikkerheden og bæredygtigheden yderligere.

Den opdaterede version 6 af FSSC 22000 blev udgivet i april 2023

"FSSC 22000 er allerede ret omfattende og indeholder allerede ISO 22000, det brancherelevante Pre-Requisite Program og yderligere krav defineret af FSSC. Den nye version styrker kravene til certificeringsorganer, auditvarighed og fødevaretab og -spild for at hjælpe organisationer med at levere på FN's verdensmål," siger Stefano Crea, Global Market and Industries Director i DNV.

Derudover introducerer den nye version 6 ændringer i produktkategorier, justering af fødevarekædekategorier og integration af krav til fødevaresikkerhed og kvalitetskultur.

Virksomheder, der allerede er certificeret, har indtil 1. april 2024 til at forberede sig. Alle certificeringsaudits fra den dato og frem vil være til FSSC 22000 version 6. Overgangsvinduet er på 12 måneder, hvilket betyder, at alle opgraderingsaudits skal være afsluttet inden 31. marts 2025.

"Der gælder særlige regler for dem, der har auditdage mellem marts og april 2024, med hensyn til hvilken version der kan anvendes til de forskellige faser af auditten. Vores anbefaling er, at virksomheder med eksisterende certifikater starter forberedelserne så tidligt som muligt og planlægger at implementere alle krav i overensstemmelse med den opgraderede version 6," siger Stefano Crea.