Basiskursus - Hazard Analysis and Critical Control Points (HACCP)
Kurset giver en praktisk forståelse af Hazard Analysis Critical Control Points (HACCP), og hvordan man planlægger et HACCP-system. Kurset er relevant for alle, der arbejder med fødevaresikkerhed og driver et ledelsessystem baseret på FSSC 22000, BRCGS, IFS m.fl.
Basiskursus - HACCP
Indhold:
Kurset giver dig en god grundforståelse af HACCP som base for god fødevaresikkerhed. På kurset får du indsigt i arbejdsflowet fra flowdiagrammer til selve risikoanalysen samt viden om, hvad en HACCP-plan/OPRP- plan skal indeholde.
På kurset får du bl.a. viden om:
- Hvad er et Hazard Analysis and Critical Control Point-system
- Forudsætninger for HACCP
- Hvordan man planlægger et HACCP-system
- Identifikation af kontrolpunkter
- Metoder til risikovurdering
- Udarbejdelse af risikofaktoranalyse og HACCP-plan for et produkt
Målgruppe:
Kurset er relevant for alle typer af virksomheder inden for fødevare- eller foderindustrien. Kurset er målrettet kvalitetsfolk, nye som erfarne der ønsker inspiration til opbygning eller ændring af HACCP-delen af deres kvalitetsledelsessystem eller som blot ønsker en genopfriskning af deres viden.
Udbytte:
Efter kurset vil du være rustet til at:
- Forstå arbejdsflowet i forhold til at gennemføre en risikofaktoranalyse
- Gennemføre selve risikofaktoranalysen og udarbejde HACCP-planer