ISO 22002-serien – Grundkursus: Forudsætningsprogrammer inden for fødevaresikkerhed
Et grundlæggende kursus, der giver en introduktion til ISO 22002-serien og de forudsætningsprogrammer (PRP'er), som udgør fundamentet for et effektivt ledelsessystem for fødevaresikkerhed.
ISO 22002-100:2025 fastlægger fælles, branchespecifikke krav til forudsætningsprogrammer (PRP'er) for organisationer i fødevare-, foder- og emballageforsyningskæden. Standarden supplerer ISO 22000 og giver en helhedsorienteret ramme til at identificere, håndtere og styre både tilsigtede og utilsigtede trusler mod fødevaresikkerheden gennem hele værdikæden, fra primærproduktion til forbruger. Ved at implementere disse PRP-krav kan organisationer opbygge en robust, sikker og transparent forsyningskæde i overensstemmelse med international best practice.
Kurset giver en grundlæggende forståelse af PRP-kravene og en struktureret tilgang til at identificere, etablere og styre relevante forudsætningsprogrammer. Emnerne omfatter blandt andet krav til bygninger og faciliteter, forsyninger, skadedyrsbekæmpelse, affaldshåndtering, udstyr, leverandørstyring, transport, hygiejne, food defense og forebyggelse af fødevaresvindel.
Kurset er opbygget med fokus på høj deltagerinvolvering og dialog mellem underviser og deltagere. Undervisningen kombinerer teoretiske indlæg, gruppearbejde og refleksionsøvelser, hvor deltagerne arbejder med egne processer og udfordringer, når det er relevant. Kursusindholdet er udviklet på baggrund af internationale erfaringer og input fra undervisere, kunder og træningsspecialister.
Formål
Efter gennemført kursus vil deltagerne have forståelse for:
- Et fælles sprog og en ensartet tilgang til at beskrive, måle og rapportere PRP-krav på tværs af forsyningskæden.
- Formålet med og betydningen af forudsætningsprogrammer (PRP'er).
- De branchespecifikke PRP-krav, der gælder for forskellige dele af fødevarekæden.
- De forretningsmæssige fordele ved at etablere og vedligeholde effektive PRP'er.
- Hvordan relevante PRP-krav identificeres og implementeres i virksomhedens processer og aktiviteter.
- De harmoniserede branchespecifikke PRP-krav i de opdaterede standarder ISO 22002-1, ISO 22002-2, ISO 22002-4, ISO 22002-5 og ISO 22002-6 samt den nye ISO 22002-7.
Målgruppe
Kurset er relevant for alle, der ønsker en struktureret og systematisk introduktion til ISO 22002-serien, herunder:
- Auditorer
- Konsulenter
- Undervisere
- Procesansvarlige og driftsledere
- Kvalitetschefer
- Andre fagpersoner, der arbejder med eller har interesse for fødevaresikkerhed i organisationer inden for fødevarekæden, uanset virksomhedens størrelse eller kompleksitet.