
Hvorfor skal du deltage?
Trusler og angreb mod informationssikkerheden øges og optimeres konstant. Det bedste forsvar mod dem er korrekt implementering og styring af informationssikkerhedskontroller og best-practice processer. Styr på informationssikkerheden er også en vigtig forventning og et krav fra kunder, lovgivere og andre interessenter.
Dette kursus er designet til at forberede deltagerne på at implementere et ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) baseret på ISO/IEC 27001. Det sigter mod at give en omfattende forståelse af best-practice for et ISMS og en ramme for dets løbende styring og forbedring.
Når du har deltaget i kurset, kan du tage eksamen. Hvis du består den, kan du ansøge om "PECB ISO/IEC 27001 Lead Implementer Certificate", som viser din evne og praktiske viden til at implementere et ISMS baseret på kravene i ISO/IEC 27001.
Målgruppe
- Projektledere og konsulenter, der er involveret i og beskæftiger sig med implementeringen af et ISMS.
- Rådgivere, der ønsker at mestre implementeringen af et ISMS
- Personer, der er ansvarlige for at sikre overensstemmelse med kravene til informationssikkerhed i en organisation.
- Bidragydere i forbindelse med implementering af et ISMS
Læringsmål
Ved afslutningen af dette kursus vil deltagerne være i stand til at:
- Forklare de grundlæggende begreber og principper i et ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) baseret på ISO/IEC 27001.
- Fortolke ISO/IEC 27001-kravene til et ISMS fra en Implementers perspektiv
- Igangsætte og planlægge implementeringen af et ISMS baseret på ISO/IEC 27001 ved hjælp af PECB's IMS2-metode og andre best practices.
- Støtte en organisation i at drive, vedligeholde og løbende forbedre et ISMS baseret på ISO/IEC 27001.
- Forberede en organisation til at gennemgå en tredjepartscertificeringsaudit
Undervisning
Kurset er tilrettelagt som en kombination af teoretiske indlæg, øvelser, cases, quizzer og diskussion. Underviserens lange erfaring med informationssikkerhed sikrer dig et praksisnært og levende kursus, hvor teori og eksempler fra det virkelige liv danner basis for din læring. Øvelserne er designet så de forbereder dig godt til den forestående eksamen.
Forudsætninger
Vi anbefaler, at du har en grundlæggende forståelse af ISO/IEC 27001.
Eksamen & Certificering
Efter kurset er der mulighed for at tage en online eksamen og blive certificeret. For information om eksamen og certificering, se PECB’s hjemmeside her:
https://pecb.com/en/examination-rules-and-policies
https://pecb.com/en/certification-rules-and-policies
Hvis du skulle være så uheldig ikke at bestå, kan du inden for 12 måneder tage en reeksamen. 1 reeksamen er inkluderet i kursusprisen.
Underviseren
På kurset underviser ISO/IEC 27001-ekspert Anders Linde, som i mere end 12 år har arbejdet med anvendelse og implementering af standarder for informationssikkerhed. Anders brænder for at levere en relevant, energisk og værdiskabende undervisning, som adresserer de udfordringer, der følger med forankring af internationale standarder i organisationers praktiske dagligdag og audit af processer for informationssikkerhed.
Anders er certificeret underviser i ISO/IEC 27001, ISO/IEC 27701 for privatlivsbeskyttelse samt ISO/IEC 27005 for risikostyring. Sideløbende med rådgivning og undervisning via sin virksomhed, CISO27, bidrager Anders til udviklingen af netop 27000-seriens sikkerhedsstandarder som medlem af ISO/IEC JTC 1/SC 27.
Dine fordele
- 3 dages undervisning inkl. fuld forplejning i løbet af kursusdagene
- Omfattende kursusmateriale inkl. praktiske eksempler
- ISO/IEC 27001 standarden og ISO/IEC 27002 standarden kan downloades via vores Learning Management System
- Kurset afholdes på dansk med engelsk materiale
- Online eksamen, som tages efter kursets afslutning og certifikat udstedt af PECB er inkluderet i prisen. Kurset svarer til 31 CPD-point (Continued Professional Development)
- Gratis adgang til 1 reeksamen, hvis du ikke består eksamen i første omgang
- Gratis adgang til DNV’s ISO/IEC 27001 self-assessment tool, hvor du kan benchmarke dit ledelsessystem og identificere forbedringsområder