IATF 16949-certificering: Kvalitetsledelsessystem for bilindustrien
Styr kvaliteten og arbejd med forebyggelse af fejl, reduktion af variation og spild samt løbende forbedringer på tværs af forsyningskæden.
IATF 16949-certificering: Kvalitetsledelsessystem for bilindustrien
Certificering af jeres kvalitetsledelsessystem efter IATF 16949 dokumenterer overensstemmelse med kravene, når certificering er et kontraktkrav, og viser samtidig, at I har en struktureret tilgang til risikostyring og løbende forbedringer.
IATF 16949-standarden fastlægger specifikke krav til kvalitetsledelse i bilindustrien og styrker jeres evne til konsekvent at levere produkter, der opfylder både kunde- og myndighedskrav. Da mange OEM’er (Original Equipment Manufacturers) kræver certificering, er den ofte en forudsætning i kontraktforhold og giver derfor konkrete forretningsmæssige fordele.
Hvad er IATF 16949-standarden?
IATF 16949 gælder for alle organisationer, der er involveret i design, udvikling, produktion, installation eller service af produkter relateret til bilindustrien. Standarden indeholder branchespecifikke krav, som gælder på tværs af hele den automotive forsyningskæde. Den er udviklet af International Automotive Task Force (IATF) og er tilpasset ISO 9001. Standarden styrker procesdisciplin, kundespecifikke krav og evnen til at opfylde både kunde- og lovgivningsmæssige krav.
IATF 16949 hjælper jer med at opnå:
- En struktureret tilgang til løbende forbedringer
- Forebyggelse af fejl og reduktion af variation og spild
- Stærkere proceskontrol, sporbarhed og produktsikkerhed
- Overensstemmelse med kundespecifikke og lovgivningsmæssige krav
- Øget pålidelighed og tillid på de globale markeder i bilindustrien
- Et mere robust og transparent kvalitetsledelsessystem
IATF 16949 er baseret på ISO 9001 og følger ISO’s Harmonized Structure (HS), som består af ensartede krav og afsnit, der gør det nemt at integrere den med andre ledelsesstandarder.
Værdien af IATF 16949-certificering
Certificering efter IATF 16949 af en uafhængig tredjepart som DNV dokumenterer, at jeres ledelsessystem opfylder standardens krav.
Som resultat opnår i:
- Forbedret procesdisciplin og produktkvalitet
- Reduceret produktionsvariation og forbedret effektivitet i produktionen
- Øget tillid og troværdighed på det globale marked for bilindustrien
- Mulighed for at konkurrere i tilfælde, hvor certificering kræves af OEM’er og deres leverandører
- Objektiv indsigt fra eksterne auditorer til at identificere gap og forbedringsmuligheder
- Reduceret behov for flere kundeaudits udført som second- og third-party audits
Da certificeringen ofte er et kontraktkrav, registreres et IATF 16949-certifikat også i den globale IATF-database, som OEM’er bruger til at verificere leverandørstatus og performance.
Kunder
Certifikater
Årlige kursister
Lande
Sådan opnår du certificering efter IATF 16949
Før I kan søge certificering, skal I implementere et effektivt kvalitetsledelsessystem, der opfylder kravene i IATF 16949-standarden. DNV er et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan som kan støtte jer gennem hele forløbet fra relevante kurser til selvvurderinger og certificering.
Som kunde hos DNV får du også adgang til en række digitale værktøje, der kan hjælpe dig med at sikre overholdelse, skabe løbende forbedre og styre hele din certificeringsproces hos os.
Lær, hvordan du kommer i gang og bliver certificeret
-
-
Få fat i standarden:
Anskaf en licenseret kopi af den relevante standard, og sæt dig ind i kravene. Det giver dig et grundlag for at vurdere, om certificering eller registrering giver mening for din organisation.
-
Brug relevante vejledninger og værktøjer:
Brug fx vejledninger fra ordningsejeren, relevante ISO-vejledninger samt digitale værktøjer, der kan støtte implementeringen. Som DNV-kunde kan I få adgang til udvalgte værktøjer, der kan hjælpe jer i arbejdet.
-
-
-
Saml et team og definer en strategi:
Implementering af et ledelsessystem er en strategisk beslutning. Den øverste ledelse bør være aktivt involveret og med til at definere, hvad systemet skal understøtte, og hvordan det integreres i forretningen. Derefter bør et dedikeret team udvikle og implementere dit ledelsessystem, så der skaber værdi.
-
Fastlæg kompetencebehov:
Teamet, der udvikler og vedligeholder systemet, skal have en solid forståelse af kravene. Derudover har resten af organisationen typisk behov for awareness-træning. DNV tilbyder en række kurser, eLearnings og virksomhedsinternekurser, der imødekommer dine kompetencebehov i din organisation.
-
-
-
Vurdér behovet for konsulent:
Uafhængige konsulenter kan hjælpe med en realistisk og omkostningseffektiv implementeringsplan, hvis I mangler tid eller intern kapacitet.
-
Etablér dokumentation og styring:
Vælg en platform til dokumenteret information (fx software, procesværktøjer eller SharePoint). En passende løsning understøtter effektiv ledelse, kommunikation og implementering.
-
-
-
Kortlæg og dokumentér processer:
Identificér nøgleprocesser (hvor hver proces skal have et klart formål, definerede ansvarsområder og forventede resultater), ansvar og samspil mellem processer. Dokumentationsomfanget afhænger af størrelse og kompleksitet, men skal være tilstrækkeligt til at vise, at kravene opfyldes, og at systemet virker i praksis.
-
Implementer ledelsessystemet:
Sørg for tydelig kommunikation og den nødvendige kompetenceuddannelse er afgørende elementer, så organisationen arbejder efter de definerede processer. Når systemet er implementeret, skal I kunne dokumentere overensstemmelse og effektivitet, og kan derefter skabe løbende forbedringer.
-
-
-
Vælg et certificeringsorgan:
Det rigtige certificeringsorgan kan gøre en mærkbar forskel i hele forløbet. DNV tilbyder et tillidsfuldt partnerskab, en risikobaseret tilgang og digitale værktøjer, der kan støtte jer før, under og efter auditten.
-
IATF 16949 - FAQ
-
IATF (International Automotive Task Force) er en sammenslutning af førende bilproducenter og nationale brancheorganisationer inden for bilindustrien. Organisationen blev etableret med det formål at forbedre produktkvalitet og ensartethed på tværs af den globale automotive forsyningskæde. IATF udvikler fælles krav til kvalitetsstyring, understøtter ensartet anvendelse globalt, tilbyder træning og opretholder formelle samarbejder med relevante standardiserings- og tilsynsorganer.
-
En IATF 16949-audit er en uafhængig og systematisk vurdering af en automotive leverandørs kvalitetsledelsessystem med det formål at verificere overensstemmelse med IATF 16949-standarden. Audit er en del af certificeringsprocessen og vurderer, hvor godt organisationens ledelsessystem understøtter forebyggelse af fejl samt reduktion af variation og spild. Da mange OEM’er kræver certificering, er audit ofte et obligatorisk trin for virksomheder, der leverer til bilindustrien.
-
IATF 16949-certificering er en formel og uafhængig bekræftelse af, at en organisations kvalitetsledelsessystem for bilindustrien opfylder kravene i IATF 16949-standarden. Certificeringen udstedes af et akkrediteret certificeringsorgan efter en audit og dokumenterer, at organisationen har et ledelsessystem, der understøtter løbende forbedringer, forebyggelse af fejl og ensartet produktkvalitet på tværs af den automotive forsyningskæde. Da certificering ofte er et kontraktkrav fra OEM’er, bliver certificerede virksomheder automatisk registreret i den globale IATF-database som dokumentation for deres overensstemmelse.
IATF 16949 relateret kurser
Mere information
IATF 16949
Download vores brochure (engelsk).
Kurser hos DNV Business Assurance
Relevant indsigt i et aktivt læringsmiljø.
Din merværdi
Få mere at vide om den digitale kundeoplevelse.
ViewPoint
Indsigt fra vores globale undersøgelser.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag vores nyhedsbreve.