ISO 22301-certificering: Business Continuity
- Other sectors
- Finance
- Government
- Healthcare
- Automotive and aerospace
- Food and beverage
- Maritime
- Energy
Styrk organisationens robusthed, og vær forberedt på at opretholde driften og genoprette kritiske aktiviteter hurtigt, når større hændelser eller forstyrrelser opstår.
ISO 22301-certificering: Business Continuity
Evnen til at kunne drive sin virksomhed videre under og efter en krise er en vigtig bekymring for mange ledere. Driftsforstyrrelser som cyberangreb, IT-nedbrud, ekstreme vejrhændelser og afbrydelser i forsyningskæden kan have alvorlige konsekvenser for virksomhedens aktiviteter.
Et Business Continuity Management System (BCMS) styrker organisationens modstandsdygtighed ved at skabe en struktureret tilgang til forberedelse, effektiv håndtering af hændelser og hurtig genopretning af kritiske services og processer.
ISO 22301 fastlægger kravene til et Business Continuity Management System (BCMS), der gør organisationer i stand til at opretholde kritiske aktiviteter og genoprette driften effektivt under og efter en forstyrrende hændelse.
Business continuity management repræsenterer et skifte fra traditionel risikobaseret tænkning; hvor fokus tidligere primært har været på at forebygge uønskede hændelser, handler et BCMS om at sikre fortsat værdiskabelse, selv når kritiske ressourcer påvirkes eller bliver utilgængelige.
Ved at fokusere på konsekvenserne af en afbrydelse frem for årsagen skaber standarden et helhedsorienteret og fleksibelt rammeværk for organisatorisk robusthed.
Hvad er ISO 22301-standarden for Business Continuity?
ISO 22301 kan anvendes af organisationer uanset størrelse, type eller branche.
Standarden er særligt relevant for organisationer, der er udsat for hyppige eller potentielt alvorlige driftsforstyrrelser, herunder virksomheder inden for:
- Forsyningssektoren
- Finansielle tjenester
- Transport og logistik
- Telekommunikation
- Olie- og gasindustrien
- Føde- og drikkevareindustrien
- Den offentlige sektor
Her er kontinuerlig drift ofte afgørende for både kunder, samfund og forretning.
Standarden fastlægger krav til etablering, implementering, vedligeholdelse og løbende forbedring af et business continuity management-system.
Den hjælper organisationer med at:
- Forberede sig på driftsforstyrrelser
- Opretholde kritiske aktiviteter under en krise
- Genoprette driften kontrolleret og rettidigt efter en hændelse
I praksis fokuserer ISO 22301 på at forstå organisationens kontekst, vurdere kontinuitetsrisici, identificere kritiske aktiviteter og afhængigheder samt fastlægge strategier for beredskab, respons og genopretning.
ISO 22301 hjælper blandt andet organisationer med at:
- Etablere, implementere og løbende forbedre et BCMS, der styrker organisationens robusthed
- Beskytte medarbejdere, kritiske aktiviteter og væsentlige aktiver
- Reducere de operationelle og økonomiske konsekvenser af driftsforstyrrelser
- Understøtte overholdelse af relevante lovgivningsmæssige, regulatoriske og kontraktuelle krav til kontinuitet
- Overvåge, teste og forbedre organisationens beredskabs-, respons- og genopretningsevne
- Reducere risikoen for afbrydelser og styrke evnen til effektiv genopretning
ISO 22301 bygger på en risikobaseret tilgang til kontinuitetsplanlægning. Standarden er baseret på ISO's Harmonized Structure (HS), hvilket sikrer en ensartet opbygning og gør det lettere at integrere den med andre ledelsessystemer såsom ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.
Værdien af ISO 22301-certificering
En certificering efter ISO 22301 fra en uafhængig tredjepart som DNV dokumenterer, at dit business continuity management-system opfylder standardens krav, og at organisationen arbejder systematisk med kontinuitetsstyring.
Certificeringen viser kunder, leverandører og myndigheder, at virksomheden har etableret kontroller til at beskytte kritiske aktiviteter og sikre fortsat drift under ekstraordinære forhold.
Certificering kan hjælpe din organisation med at opnå følgende fordele:
- Øget tillid i markedet: Styrk troværdigheden over for kunder, leverandører og myndigheder særligt på konkurrenceprægede eller regulerede markeder.
- Udbudsberedskab: Dokumentér at virksomheden opfylder krav eller forventninger om ISO 22301-certificering ved udbud og kontraktforhandlinger.
- Uafhængig vurdering: Få objektiv indsigt fra eksterne auditorer, som kan identificere risici, mangler og forbedringsmuligheder.
- Styrket kontinuitetsplanlægning: Opnå bedre forståelse af kritiske aktiviteter, afhængigheder og sårbarheder gennem risikovurderinger og business impact-analyser, som understøtter beredskabs- og genopretningsplanlægning.
- Øget operationel robusthed: Forbedr koordineringen mellem afdelinger og reducer de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af forstyrrende hændelser.
- Potentielle økonomiske fordele: Understøt dialogen med forsikringsselskaber og andre interessenter, hvor virksomhedens kontinuitetskontroller kan have indflydelse på risikovurderinger og omkostninger.
Hvorfor samarbejde med DNV?
DNV er et af verdens førende certificeringsorganer. Gennem certificering af ledelsessystemer, supply chain assurance og uddannelsestjenester hjælper vi virksomheder med at styre risici, sikre overholdelse af regler og opbygge kompetencer i organisationer, forsyningskæder og hos medarbejderne. DNVs digitaliserede tjenester og kunderejse hjælper virksomheder med at drive en bæredygtig forretning og imødekomme interessenternes krav.
Kunder
Certifikater
Årlige kursister
Lande
Sådan bliver du certificeret efter ISO 22301
Certificering starter altid med at forstå standarden og implementere et ledelsessystem, der overholder kravene. Som et akkrediteret tredjeparts certificeringsorgan kan DNV tilbyde relevant kurser, selvvurderinger, gap-analyser og certificering.
DNV er desuden Gold Partner med Business Continuity Institute (BCI), en af verdens førende organisationer inden for udvikling og fremme af business continuity management.
Som kunde hos DNV får du også adgang til en række digitale værktøjer, der kan hjælpe dig med at sikre overholdelse af standarden, løbende forbedre og styre hele din certificeringsproces hos os.
5
Lær hvordan du kommer i gang og bliver certificeret
-
-
Få fat i standarden:
Anskaf en licenseret kopi af den relevante standard, og sæt dig ind i kravene. Det giver dig et grundlag for at vurdere, om certificering eller registrering giver mening for din organisation
-
Brug relevante vejledninger og værktøjer:
Brug fx vejledninger fra ordningsejeren, relevante ISO-vejledninger samt digitale værktøjer, der kan støtte implementeringen. Som DNV-kunde kan I få adgang til udvalgte værktøjer, der kan hjælpe jer i arbejdet.
-
-
-
Saml et team og definer en strategi:
Implementering af et ledelsessystem er en strategisk beslutning. Den øverste ledelse bør være aktivt involveret og med til at definere, hvad systemet skal understøtte, og hvordan det integreres i forretningen. Derefter bør et dedikeret team udvikle og implementere dit ledelsessystem, så der skaber værdi.
-
Fastlæg kompetencebehov:
Teamet, der udvikler og vedligeholder systemet, skal have en solid forståelse af kravene. Derudover har resten af organisationen typisk behov for awareness-træning. DNV tilbyder en række kurser, eLearnings og virksomhedsinternekurser, der imødekommer dine kompetencebehov i din organisation.
-
-
-
Vurdér behovet for konsulent:
Uafhængige konsulenter kan hjælpe med en realistisk og omkostningseffektiv implementeringsplan, hvis I mangler tid eller intern kapacitet.
-
Etablér dokumentation og styring:
Vælg en platform til dokumenteret information (fx software, procesværktøjer eller SharePoint). En passende løsning understøtter effektiv ledelse, kommunikation og implementering.
-
-
-
Kortlæg og dokumentér processer:
Identificér nøgleprocesser (hvor hver proces skal have et klart formål, definerede ansvarsområder og forventede resultater), ansvar og samspil mellem processer. Dokumentationsomfanget afhænger af størrelse og kompleksitet, men skal være tilstrækkeligt til at vise, at kravene opfyldes, og at systemet virker i praksis.
-
Implementer ledelsessystemet:
Sørg for tydelig kommunikation og den nødvendige kompetenceuddannelse er afgørende elementer, så organisationen arbejder efter de definerede processer. Når systemet er implementeret, skal I kunne dokumentere overensstemmelse og effektivitet, og kan derefter skabe løbende forbedringer.
-
-
-
Vælg et certificeringsorgan:
Det rigtige certificeringsorgan kan gøre en mærkbar forskel i hele forløbet. DNV tilbyder et tillidsfuldt partnerskab, en risikobaseret tilgang og digitale værktøjer, der kan støtte jer før, under og efter auditten.
-
Overvej en forudgående gap-analyse:
En indledende vurdering kan identificere afvigelser og svagheder, så I kan rette op, inden certificeringsauditten.
-
Ofte stillede spørgsmål
-
ISO 22301 er den internationale standard for business continuity management-systemer.
Standarden fastlægger kravene til, hvordan organisationer kan opretholde kritiske aktiviteter under forstyrrende hændelser og genoprette driften effektivt efterfølgende.
Den giver et struktureret rammeværk for beredskab, respons, genopretning og løbende forbedring.
-
ISO 22301 fastlægger kravene til etablering, implementering, vedligeholdelse og løbende forbedring af et business continuity management-system.
Standarden giver en systematisk tilgang til at:
- Forstå organisationens kontekst
- Vurdere kontinuitetsrelaterede risici
- Udvikle strategier for respons og genopretning
- Sikre at planer testes regelmæssigt og holdes opdaterede.
-
For at opnå ISO 22301-certificering skal organisationen implementere et business continuity management-system, som opfylder standardens krav.
Herefter gennemføres en audit af et uafhængigt og akkrediteret certificeringsorgan som DNV.
Hvis ledelsessystemet vurderes at være i overensstemmelse med standardens krav, udstedes certificeringen.
For at opretholde certificeringen gennemføres årlige opfølgningsaudits samt recertificering hvert tredje år.
ISO 22301 kurser
Mere information
ISO 22301
Download vores brochure (engelsk).
Kurser hos DNV Business Assurance
Relevant indsigt i et aktivt læringsmiljø.
Din merværdi
Få mere at vide om den digitale kundeoplevelse.
ViewPoint
Indsigt fra vores globale undersøgelser.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag vores nyhedsbreve.