Det anbefales, at deltagerne forud for deltagelse i dette kursus har et grundlæggende kendskab til DS/ISO 55001 standarden, som eventuelt kan opnås ved deltagelse i kurset Grundlæggende Asset Management baseret på DS/ISO 55001.
Formål:
Formålet med kurset er at give deltagerne viden om og træning i hele auditprocessen. Vi har fokus på auditorværktøjer, menneskelige egenskaber som auditor og forståelsen af et procesorienteret ledelsessystem. Deltagerne trænes i at planlægge, gennemføre og afrapportere interne audits af asset management systemet effektivt, så virksomheden/organisationen får optimalt udbytte af systemet.
Kursets teoretiske del er baseret på ISO 19011 og DS/ISO 55001.
Indhold:
- Asset Management baseret på DS/ISO 55001, grundprincipper og kort gennemgang af standardens hovedtræk, struktur og fortolkninger
- Procesorienteret Asset Management
- Audit af virksomhedens aktiver jvnf. standardens punkter
- De menneskelige aspekter ved auditering
- Forberedelse, gennemførelse, rapportering og opfølgning af audit
- Identifikation af afvigelser og forbedringer samt arbejdet med korrigerende handlinger
- Intern audit som ledelsesværktøj
- Øvelser i intern audit
Målgruppe:
Kurset henvender sig bredt til alle med begrænset viden om DS/ISO 55001-standarden og/eller dem, der:- Skal implementere kravene i standarden
- Skal gennemføre audit af et Asset Management ledelsessystem
- Skal deltage i opbygning, udvikling eller vedligeholdelse af virksomhedens Asset Management ledelsessystem
Efter kurset:
- Fået en kort gennemgang af kravene i DS/ISO 55001
- Fået viden om, hvordan DS/ISO 55001 kan bidrage til at identificere og sikre virksomhedens aktiver
- Fået grundlæggende viden om standardens hensigt og de forretningsfordele, der knytter sig til arbejdet med et Asset Management ledelsessystem
- Fået overblik over og grundig træning i effektive interne audits af Asset Management ledelsessystemet samt kursusbevis som intern auditor.
Undervisningsform:
Undervisningen foregår som en kombination af gennemgang, diskussion og praktiske øvelser.
Underviserne er selv Lead Auditorer og har stor erfaring i DS/ISO 55001 implementering og certificering af både private og offentlige organisationer og som undervisere.