Intern audit af ledelsessystemer baseret på ISO 14001 og ISO 45001

Formålet med kurset er at give dig viden om hele auditprocessen og masser af træning i at levere effektive interne audits, der skaber værdi i virksomheden.

Der vil på kurset være fokus på at styrke dine kompetencer i at planlægge og levere audits med udgangspunkt i din evne til at afdække ”huller” i ledelsessystemet, så det sikres, at audit er med til at levere løbende forbedringer og forandringer i virksomheden. Kurset er målrettet medarbejdere i virksomheder, der er certificeret eller arbejder efter ISO 14001 og/eller ISO 45001

Om Intern audit af ledelsessystemer baseret på ISO 14001 og ISO 45001

Indhold:

På kurset får du viden om og træning i:

  • Hvorfor intern audit?
  • Planlægning af audit (audit årshjul, etablering af auditteam)
  • Forberedelse af audit (udarbejdelse af tjeklister)
  • Afdækning af ”huller” i ledelsessystemet og den effektive spørgeteknik
  • Auditorrollen og de menneskelige egenskaber
  • Gennemførelse af audit (åbningsmøde, audit og afsluttende møde)
  • Rapportering (afvigelser, forbedringer og opfølgning)

Målgruppe:

Kurset er relevant for alle, der skal lede og/eller deltage i interne audits af ledelsessystemet efter ISO 14001 og/eller ISO 45001.

Kurset henvender sig både til certificerede virksomheder og virksomheder, der blot arbejder efter ledelsesstandarderne uden at være certificeret.

Har du styr på de basale auditteknikker, anbefaler vi kurset Risikobaseret intern audit.

Udbytte:

På kurset får du mulighed for at skærpe dine auditorkompetencer både hvad angår det procesmæssige og de menneskelige aspekter i rollen som auditor. Målet er, at du efter kurset er klar til at gennemføre effektive, interne audits der skaber forbedringer og forandringer i din virksomhed.

Det anbefales, at du forud for deltagelse i kurset har et grundlæggende kendskab til ledelsessystemstandardernes opbygning (High Level Structure) og krav.

Undervisningsform og undervisere:

Kurset er fokuseret på, at du som deltager får trænet mest muligt i det nye, du skal lære. Der vil være korte teoretiske indlæg og gruppearbejde og øvelser, og du får selvfølgelig løbende feedback fra dine medkursister og underviseren på din præstation.

Kursets teoretiske del er baseret på auditguidelinen ISO 19011 og ledelsessystemstandarderne ISO 14001 og ISO 45001.

Underviserne på kurset er selv ledende auditorer med mange års erfaring med audit og ledelsessystemer.

Uddannelse i ledelsessystemer

APQP4Wind kurser

APQP4Wind er den fælles referenceramme, der skal bruges i industrien til at styrke samarbejdet mellem producenter og leverandører.

Kurser i energi- og miljøledelse

Offentlighedens bekymring for miljø- og energiudfordringer, strengere miljølovgivning og øget medieopmærksomhed stiller større krav til virksomhederne i dag.

Fødevaresikkerhedskurser

Føde- og drikkevareindustrien bevæger sig for at tilfredsstille kravene fra internationale forbrugere og for at åbne nye markedsmuligheder.

Kurser i arbejdsmiljøledelse

Din virksomhed forventes at tage sig af sine medarbejdere ved at håndtere sikkerhed og sundhed på en professionel måde.

Kurser inden for medicinsk udstyr

Produktion af medicinsk udstyr er en strengt reguleret forretning. I næsten alle lande og for de fleste medicinske produkter er der krav og standarder, som producenterne skal vise, at de overholder.

Kurser i bæredygtighed og socialt ansvar

At sikre din forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne og operere på en etisk, ansvarlig måde er afgørende for at indgyde etisk praksis og fremme en kultur med bæredygtighed i virksomheden.

On-demand E-Learnings

Vores faglighed spænder vidt og dette er også en reflekteret i vores E-Learnings

Kursus betingelser

Afbestillingsbetingelser og praktiske oplysninger for kurser hos DNV Business Assurance Denmark