FSSC 22000 Version 7 for fødevaresikkerhed er udgivet
FSSC 22000 Version 7 blev officielt udgivet den 1. maj 2026. Den opdaterede version indeholder en række forbedringer, men færrer ænderinger end tidligere forventet.
FSSC 22000 er en GFSI-anerkendt (Global Food Safety Initiative) certificeringsordning for ledelsessystemer for fødevaresikkerhed, baseret på ISO 22000, relevante forudsætningsprogrammer (PRP’er) og yderligere FSSC-krav.
Vigtigste opdateringer i Version 7
Version 7 omfatter opdateringer af produktkategorier, auditvarighed og yderligere FSSC-krav inden for områder som madspild, kvalitetskontrol, udstyrsstyring, allergenstyring, hensyn til emballagedesign, auditors kompetence samt integration af krav til fødevaresikkerheds- og kvalitetskultur.
Udviklingen af Version 7 er drevet af flere centrale faktorer:
Indarbejdelse af den nye ISO 22002-x:2025-serie om forudsætningsprogrammer (PRP’er)
Tilpasning af ordningen til GFSI’s benchmarkingkrav v2024
Styrkelse af krav, så organisationer bedre kan bidrage til FN’s Verdensmål
En mere tydelig struktur for opdeling af fødevarekædens kategorier
Redaktionelle ændringer og opdateringer som led i løbende forbedringer
Forberedelse til implementering
Certificeringsorganer og certificerede organisationer får en 12-måneders overgangsperiode, som starter i 2027. Indtil overgangen begynder, er FSSC 22000 Version 6 fortsat gyldig og anvender den eksisterende ISO/TS 22002-X-serie, som angivet i ordningens krav.
Da den nye version bliver gældende fra 1. maj 2027 og varer 12 måneder, anbefales organisationer at gå i gang i god tid for at sikre en smidig og effektiv overgang
Nicola Rondoni
Global Service Line Manager Food and Beverage
DNV
Anbefalede skridt omfatter:
Sæt jer ind i den opdaterede standard og ændringerne
Træn relevante medarbejdere, så de forstår de nye krav
Identificér gap og udarbejd en implementeringsplan
Opdatér ledelsessystemet og gennemfør nødvendige tiltag
Hvordan DNV kan støtte
Uanset om I forbereder jer på overgangen eller er i gang med at blive certificeret, kan DNV støtte jer med kurser, gap-analyse, selvevalueringer og certificeringsydelser.
Forbedr din evne til konsekvent at indfri kundernes forventninger til produktsikkerhed og -kvalitet, samtidig med at du reducerer omkostningerne ved styringen af forsyningskæden.