Skip to content

Afstemning om andet udkast af ISO 45001 (DIS) er påbegyndt

De godt og vel 3.000 kommentarer, der stammer fra den første DIS-afstemning, er nu blevet gennemgået og taget i betragtning i det andet DIS-udkast (Udkast ISO/DIS 45001.2). Resultatet af en ny afstemning har betydning for, hvornår den endelige standard frigives.

Der er blevet afholdt fire møder, siden afstemningen om den første DIS-udkast (Draft International Standard). På møderne har man forholdt sig til de ca. 3.000 kommentarer udkastet affødte for at kunne levere en konsekvent, revideret tekst.  

De vigtigste ændringer mellem det første og det andet udkast er:  

  • Bedre overensstemmelse med kravene i ISO 14001: 2015 
  • Forbedrede nøgledefinitioner og bedre konsistens i de anvendte udtryk 
  • Revideret nummerering af klausulerne 
  • Opdaterede procedurer for efterforskning af hændelser 
  • Komplet revidering af Bilag A 

(Se vedlagte dokument for en mere udførlig liste over forskellene.)

Efter afstemningen om den andet DIS-udkast samles projektkomiteen ISO/PC 283 og dets arbejdsgruppe i Melaka (Malaysia) til september. Her vil man gennemgå resultatet af afstemningen.  

Endelig udgivelse af standarden 

Tidslinjen for de endelige publikationer i ISO 45001 kan få to udfald:  

Offentliggørelse omkring november 2017, hvis:

  • Det andet DIS-udkast kun afstedkommer et begrænset antal kommentarer
  • Gennemgangen af kommentarerne er afsluttet på septembermødet
  • ISO/PC 283 er i stand til at undgå ’Final Draft International Standard’ (FDIS)-fasen 

Offentliggørelse omkring marts 2018, hvis: 

  • Der modtages et stort antal kommentarer til det andet udkast 
  • Et FDIS-stadium anses for nødvendigt

DNV GL deltager i udviklingen af standarden - både gennem ’Den Uafhængige Internationale Organisation for Certificering’ (IIOC) og direkte gennem repræsentation i projektudvalget.

Hvad kan du gøre allerede nu? 

Du kan erhverve det nye udkast med det samme og få indsigt i de temaer, der kommer med i den endelig version. DNV GL organiserer desuden webinarer og briefing-sessioner for at informere om de kommende ændringer. Som kunde er du naturligvis også velkommen til at kontakte os for at få hjælp.  

Vores revisionsmetode ’Next Generation Risk Based Certification’ kan også guide vores kunder i den rigtige retning. Metoden repræsenterer et bredt syn på en organisations interessenter, risici og muligheder for yderligere at optimere styringssystemet. Ifølge Patrick Smink, der er global serviceansvarlig for OHSAS 18001 i DNV GL, har DNV GL det helt rette beredskab til at hjælpe kunderne sikkert gennem migrationsprocessen via retningslinjer og træning.  

"Jeg foreslår, at man fortsætter med sit nuværende program og parallelt begynder at forberede sig til at sikre en lettere migrering. Overvejer man at overgå fra OHSAS 18001 til ISO 45001, kan vores DNV GL kontakter rådgive om de nødvendige handlinger - herunder også, hvordan man griber det an i praksis”, siger Patrick Smink.  

Mere information

 

ISO/DIS 45001

Key changes between DIS 1 and DIS 2

 

Formiddagsseminar om den nye ISO 45001

På vores formiddagsseminar får du overblik over alle ændringerne og inspiration og konkrete værktøjer til at komme i gang med implementeringsprocessen.